Det kriseramte danske rederi Torm har endnu engang afværget en potentiel undergang.
Rederiet har tidligere indgået en restruktureringsaftale med sine långivere samt den amerikanske kapitalfond Oaktree Capital, men den stod til at udløbe med udgangen af marts.
Nu er Torms långivere imidlertid gået med til en livsvigtig forlængelse, melder selskabet, som i dag holder generalforsamling.
"Selskabet har fået denne henstand fra en række långivere for at undgå enhver tvivl om Torms finansielle situation, mens den komplekse restruktureringsproces færdiggøres," siger Torm-formand Flemming Ipsen.
Aftalen indebærer, at Torms lånegivere ikke vil håndhæve deres rettigheder til at erklære aftalen misligholdt, hvilket kunne ske med udgangen af marts.
Den nye aftale løber dog kun 23. april.
Torm melder desuden, at selskabet har en opdateret årsrapport for 2014 på vej som følge af den forlængede aftale. Usikkerheden om restruktureringsaftalen gjorde, at Torm ikke meldte forventninger for 2015 ud i den hidtidige årsrapport.