ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Topchef: Cimber får nøglerolle for SAS' fremtid

SAS’ nylige opkøb af Cimber spiller en vigtig rolle i flyselskabets bestræbelser på at sænke omkostningerne. Selskabets seneste spareplan skal barbere 2,1 mia. svenske kroner af omkostningerne.

Virksomheder
SAS skal spare milliarder efter nyt stort underskud
”Spareplanen et program, som påvirker hele SAS. Planen indebærer administrative forenklinger og effektivisering af både tekniske enheder, logistik og flyflåden, og her spiller Cimber i Danmark en stor rolle,” siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

SAS købte det regionale danske flyselskab Cimber A/S den 8. december i år, efter at SAS tidligere på året valgte at stoppe samarbejdet med flyselskabet, som har fløjet for SAS siden 2012. Cimber-købet giver SAS adgang til billigere overenskomster.

”Cimber giver os mulighed for at flytte vores regionale CRJ-jetfly ind i et selskab, som er skabt til den regionale produktion,” siger Rickard Gustafson.

Blue1 skal være finsk Cimber

Foruden Cimber-overflytningen omfatter spareplanen også en solid ommøblering i SAS’ finske datterselskab, Blue1. SAS vil fra næste år udfase de sidste af i alt ni aldrende Boeing 717-fly, som selskabet har fløjet med for SAS ud af Finland. Ind kommer i stedet en ”håndfuld” af SAS’ Boeing 737, der flyver på selskabets europæiske ruter.

Penge
450 SAS-folk mister jobbet i ny spareøvelse
”Blue1 har haft en flytype, som ikke passer ind i SAS. Det har vi nu fundet en løsning på, og samtidig har vi fået en aftale med medarbejderne i Finland, som gør, at Blue1 nu er fuldt ud konkurrencedygtig med andre eksterne flyselskaber, der kan bidrage til SAS’ netværk og skabe fleksibilitet for SAS,” siger Rickard Gustafson.

Blue1 indtræder dermed i en styrket produktionsrolle for SAS i Finland, på samme måde som Cimber skal i Danmark. Rickard Gustafson afviser dog, at SAS pønser på at flytte samtlige 110 af selskabets Europa-fly til datterselskabet i Finland.

Tillid til fagbevægelsen

Både Lufthansa og Air France har tidligere i år forsøgt sig med at flytte aktiviteter ud af hovedselskabet, sådan som SAS har påbegyndt nu, dog uden succes, idet fagforeningerne her gik i omfattende strejker.

Virksomheder
SAS slagter finsk datter i sparerus
Rickard Gustafson er dog ikke nervøs for, at SAS-fagforeningerne vil sætte hælene i over for det skandinaviske flyselskabs planer for omstrukturering og besparelser.

”Jeg tror, at vi i SAS har fået en transparent diskussion, hvor vi taler åbent om den branche, som vi befinder os i, og som er under stor forandring med vikarselskaber, ændrede ansættelsesvilkår og nye lønmodeller. Jeg synes, vi har en konstruktiv og god dialog,” siger Rickard Gustafson.

Enkelte lyspunkter

Der er dog også plads til enkelte lyspunkter i SAS’ ellers blodrøde årsregnskab og nyheden om endnu en spareplan.

Virksomheder
Fakta: Så hårdt er SAS gået til sparestålet siden 2002
”Vores mål er at være bedste alternativ til dem som rejser ofte, og den strategi synes vi fungerer. Vi har haft 600.000 rejsende mere i kvartalet og vi ser at flere bruger plus-konceptet,” siger Rickard Gustafson.

Plus er SAS’ tilbud til forretningsrejsende, hvor billetten mod en højere pris er fleksibel sådan som det kendes fra businessclass.

”Vi fortsætter med at udvikle SAS for at sikre indtjeningen i et marked, hvor billetpriserne er under pres. Det sker blandt andet med en ny rute fra Stockholm til Hong Kong, som er den første direkte rute til Hong Kong fra Skandinavien,” siger Rickard Gustafson. Han mener, at SAS vil lykkedes med at skabe en rentabel forretning uden at gå all in på at lave et lavpriskoncept, som adskillige europæiske flyselskaber har haft succes med at forfølge.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis