ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

To kandidater tilbage til toppost i nyt KPMG

Feltet af bejlere til topposten i det nye KPMG er nu barberet ned til to. Det siger Michael Andrew, KPMG’s globale formand, der i disse dage har samtaler med to personer til topposten i det nye KPMG. Det skriver Berlingske.

”Vi har fået omkring 550 ansøgninger, og vi har pt. omkring 350 personer, som vi enten har ansat, eller som vi er i aktiv dialog med. Det er alt fra partnere i de andre revisionshuse til folk fra advokatfirmaer, fra erhvervslivet i bredere forstand og fra KPMG i Danmark,” siger Michael Andrew til Berlingske.

Han løfter ikke sløret for, hvilke personer der er tilbage i kapløbet om topposten i det nye KPMG.

Arbejder på comeback i midlertidigt war room


Virksomheder
KPMG-boss klar til millionopkøb i rådgivning
Siden Jesper Koefoed, topchef for KPMG i Danmark, ringede til Michael Andrew midt i november og afslørede, at den danske del af KPMG går under EY’s faner, har Michael Andrew arbejdet intenst på et comeback i Danmark.

Straks efter den chokerende meddelelse oprettede han et war room, som han selv kalder de midlertidige lokaler ved Rådhuspladsen i København.

Her arbejder en række folk fra den internationale top i KPMG, og lejlighedsvis Michael Andrew selv, på at rekruttere de partnere, rådgivere og medarbejdere, der skal sikre, at specielt de nuværende storkunder som Carlsberg og A.P. Møller-Maersk bliver i folden og derved sikre KPMG’s position på det danske revisormarked.

Få et samlet overblik over situationen i revisionsbranchen

Prominente revisorer afviser toppost

Virksomheder
Derfor er Danmark så vigtigt for KPMG
I den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev bliver den nuværende KPMG-partner Finn L. Meyer nævnt som kandidat til topposten i det nye KPMG. Det rygte har han manet til jorden over for Børsen.

”Jeg kan blankt afvise, at jeg på nogen måde er i spil til mulige stillinger i et nyt KPMG i Danmark.”

Desuden bliver tidligere adm. direktør og nuværende bestyrelsesformand i Deloitte, Erik Holst Jørgensen, også nævnt som en mulig kandidat til topposten i det nye KPMG. Men også han afviser over for Børsen rygterne om et jobskifte.

"Jeg kan afkræfte, at jeg er i spil til den post," siger Erik Holst Jørgensen.

Danske KPMG’ere i udlandet er i spil

Virksomheder
Top-revisor afviser direktørpost i nyt KPMG
I et tidligere interview til Børsen nævner formanden for det globale KPMG, Michael Andrew, at han satser på at hente danske KPMG-folk hjem fra udlandet. Han siger, at det nye KPMG skal bl.a. skal bygges op omkring dem.

Kommunikationschefen for KPMG Danmark, Michael Basland, oplyser, at der er syv KPMG-folk på udenlandske kontorer i verden. Han oplyser også, at der ikke er tale om partnere, men han vil ikke vise Børsen, hvilke personer der optræder på listen.

”Nej, det vil jeg ikke oplyse, men det er som nævnt 7 personer, der ikke er partnere,” skriver Michael Basland i en mail.

Ifølge Børsens oplysninger vil det nye KPMG blive præsenteret i løbet af de næste par uger.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis