Danmark fylder næsten ingen ting på et verdenskort. Det samme gør sig gældende, når man kigger på det danske KPMG's bidrag til koncernens omsætning.
Kun 1494 mio. kr. af den samlede globale omsætning i KPMG på knap 125 mia. kr, står Danmark for. Alligevel har KPMG’s øverste mand, Michael Andrew, knoklet de seneste uger i et lejet lokale på Rådhuspladsen i København.
Årsagen er klar:
”Vores internationale kunder som Unilever, Nestle og Microsoft kræver, at vi har en afdeling i Danmark. Derfor arbejder vi nu på højtryk for at etablere et nyt KPMG, der kan varetage de opgaver,” siger Michael Andrew og fortsætter:
”Vi har oprettet en base camp, som går ud på at samle det minimum af mennesker, vi har brug for, for at kunne servicere dem. Vi taler om 300 mennesker.”
Går all in på de store kunder
Det er nemlig et krav for de store multinationale selskaber, at KPMG kan varetage rådgivning og revision i hele verden. Derudover er der seks danske virksomheder og kunder hos KPMG, der har optaget meget af Michael Andrews tid.
A.P. Møller Mærsk, ISS, Carlsberg, Danfoss, Nordea og Velux er alle virksomheder, der har langt størstedelen af deres omsætning uden for de danske grænser.
Derfor er det kernekunder for KPMG, da de vil miste opgaver og omsætning i adskillige lande, hvis de må slippe kunderne ved ikke at have en dansk afdeling.
”Danmark er en lille forretning for mange af de store virksomheder, chancen for at 90 pct. af deres forretning er i udlandet, er meget stor. Derfor ser de efter, at de globale kompetencer er i orden,” siger Michael Andrew.
Virksomhederne bestiller partnere
Han går derfor meget langt for at beholde de største danske virksomheder i KPMG’s stald.
"De fortæller mig, hvilke partnere og rådgivere de gerne vil arbejde med i fremtiden, og så forsøger jeg at rekruttere dem," siger Michael Andrew.
Ingen af de seks store danske virksomheder ønsker at kommentere på den konkrete situation på revisionsmarkedet, da det omhandler kundeforhold.