ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

KPMG-afhoppere vinker farvel til udenlandske kunder

Når KPMG's danske afdeling skifter ham og bliver en del af Ernst & Young (EY) ryger en del af de internationale kunder. Tabet er dog mindre omfattende end gevinsten ved det nye ægteskab, mener topchef.

Ægteskabet med EY bliver indgået blandt andet for at styrke de partnere, der i dag er i KPMG, på den internationale scene.

Virksomheder
Global KPMG-boss klar til dansk revisorkrig
Men i første omgang skal de tage et skridt i den anden retning og sige farvel til nogle internationale kunder.

Kunderne fra KPMG's internationale del betjener den danske del af KPMG i dag. Det stopper med fusionen med EY.

"Nu vil KPMG International finde nogle andre til at revidere kunderne i Danmark. Så de danske KPMG-partnere mister nogle kunder," siger Teddy Wivel, der er tidligere partner og bestyrelsesformand i Ernst & Young. Han er i dag rådgiver hos en række bestyrelser og har en del indsigt i den danske revisionsbranche.

Stærkere globalt


Der er dog aldrig noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sammenlægningen af KPMG og EY vil skabe det næststørste revisionsselskab herhjemme efter Deloitte.

"Samtidig får KPMG-partnerne et stærkere internationalt netværk hos EY, der betyder, at de kan betjene de danske kunder bedre på en international scene," siger Teddy Wivel.

Adm. direktør i danske KPMG, Jesper Koefoed, der er en af hovedarkitekterne bag fusionen, mener, at det vil styrke KPMG-partnerne at komme under EY's større internationale vinger.

Virksomheder
Global chef rystet over dansk KPMG-kup
”I KPMG er der ikke en international afdeling. De har ikke et hovedkontor eller en central enhed. Skal man have support, så skal der komme en tysker eller svensker fra en anden afdeling og hjælpe,” siger Jesper Kofoed.

Stærkest herhjemme


KPMG står i dag klart stærkest på det danske marked. Ud af de knap 11.000 kunder er hovedparten og de største danske. Det gælder for eksempel Arla, Carlsberg, Danske Bank, ØK og GN Store Nord og NKT.

”Vi håber på og regner med, at vi kan tage alle vores nuværende kunder med over i EY. Den tilfredshed, der har været med vores arbejde i Danmark, kan genfindes i det nye selskab," siger Jesper Koefoed.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis