ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Global chef rystet over dansk KPMG-kup

På KPMG's globale hovedkontor i London kom det som noget af et chok, da de tirsdag fik nys om, at de danske partnere i KPMG er søgt over til fjenden Ernst & Young (EY).

Ikke bare i den danske revisorbranche har det skabt rystelser, at de to giganter KPMG og EY går sammen under EY's navn og skaber det andenstørste revisionshus herhjemme. 

De 48 partnere, der har ejerskab i den danske del af KPMG er gået bag om ryggen på deres internationale hovedkonter, hvor nyheden kom som lyn fra en klar himmel.

"Jeg har jeg ikke været ude for noget lignende,” siger Brian Bannister, der er global kommunikationschef hos KPMG.

"Det var en overraskelse. Bestemt."

Har vidst det siden september

Partner og adm. direktør i KPMG, Jesper Kofoed, fortæller, at det er en hemmelighed, som han og de øvrige KPMG-partnere har holdt på gennem flere måneder.

"Vi lavede allerede analysen i september," siger Jesper Koefoed og konstaterer:

"Der er slet ingen tvivl om, at de er rigtig skuffede på det internationale kontor. Og det er der ikke noget at sige til, for det er et rigtig stærkt firma de mister til en af deres konkurrenter."

Beslutningen var ikke nem at tage, fortæller direktøren, der har været hos KPMG i 25 år.

"Men efter vi lavede analysen og så det geniale i sammenlægningen, og at det ville varetage de bedste interesser hos de ansatte og partnerne, var jeg overbevist om, at det var det bedste træk for os alle."

Vi eksisterer stadig i Danmark

Trækket har efterladt den internationale afdeling af KPMG i stor travlhed de sidste par dage.

Her har man skulle finde ud af, hvad der var op og ned i sagen, og ikke mindst hvordan virksomheden sikrer sin position på det danske marked igen.

For selskabet har bestemt ikke tænkt sig at smide håndklædet i den danske ring.

”Danmark er et vigtigt marked for os. Derfor vil vi være meget opmærksomme på at bevare vores styrke i Danmark. Der er en række muligheder, som vil gøre det muligt,” siger Brian Bannister

Opbyg eller opkøb


Ifølge kilder i den internationale del af KPMG, som Børsen har talt med, er der nu to oplagte muligheder.

Virksomheder
Eksperter: KPMG vil samle handsken op
Enten skal KPMG holde på en stor portion af de nuværende medarbejdere og rekruttere aggressivt i markedets partnere og bygge virksomheden op på ny derfra.

Ellers skal de opkøbe et eller flere mindre revisionsvirksomheder og inddrage dem under KPMG-navnet.

Men Brian Bannister løfter ikke sløret for strategien endnu.

”Jeg kan ikke spekulere i det. Det kan jeg simpelthen ikke,” siger han.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis