ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Startup brugte krisen til at komme et år foran planen: “Det, der skulle tage ti måneder, tog ti dage”

Coronakrisens omstændigheder

tvang ung virksomhed til at fremrykke planer og har nu oplevet pæn vækst gennem krisen

Kresten Juel Jensen er stifter og direktør i Motosumo, der sælger it-løsninger til fitnessindustrien. Da coronakrisen ramte, måtte han på få dage ændre på forretningsplanen. Foto: Sophie Voisin
Kresten Juel Jensen er stifter og direktør i Motosumo, der sælger it-løsninger til fitnessindustrien. Da coronakrisen ramte, måtte han på få dage ændre på forretningsplanen. Foto: Sophie Voisin

Den danske startup Motosumo har benyttet coronakrisen til at accelerere og justere på forretningsmodellen.

“Det, der skulle tage ti måneder, tog ti dage,” lyder det fra Kresten Juel Jensen, medstifter og adm. direktør i Motosumo, der sælger teknologi til fitnessbranchen.

Den danske virksomhed har udviklet en teknologi, der gør standardmotionscykler i stand til at måle brugerens tempo, kadence og kalorieforbrænding gennem en app på deres telefon. Den teknologi har Motosumo solgt direkte til fitnesskæder i 50 lande verden over. Blandt andet til en af verdens største distributører af fitnessudstyr, amerikanske Core Health & Fitness.

Bedste salgsmåned

Men den forretningsmodel blev alvorligt udfordret, da coronakrisen på et tidspunkt holdt ca. 90 pct. af alle verdens motionscentre lukkede.

Det gennemførte vi på ti dage. Det betød, at april blev den bedste salgsmåned nogensinde for os

Kresten Juel Jensen, medstifter og adm. direktør i Motosumo

“Alt salg stoppede for os den 15. marts. Frem til begyndelsen af april havde vi reelt ingen salg, der gik igennem,” forklarer Kresten Juul Jensen og fortsætter:

“Vi beslutter på det tidspunkt, at i stedet for at sende folk hjem, så var det nu, vi havde muligheden for at rykke vores satsning på hjemmetræning frem.”

Dermed lancerede den unge virksomhed løsningen #HomeTeam, der kan bruges til hjemmetræning.

“Det her lå først i vores planer i løbet af 2021. Men i april besluttede vi at lægge hele den del, der hedder hjemmetræning, ud i vores løsning, og det gennemførte vi på ti dage. Det betød, at april blev den bedste salgsmåned nogensinde for os.”

50

lande sælger Motosumo sine løsninger til

Landede stor aftale

Der blev åbnet op for salg direkte hjem i stuerne, hvor private instruktører kunne købe licenser og etablere en forretning ved at træne hold hjemmefra.

Løsningen var ligeledes målrettet de eksisterende kunder, fitnesscentrene, hvis instruktører på den måde stadig kunne træne medlemmerne – nu bare på afstand.

Det lykkes Motosumo at lukket en aftale med en stor brasiliansk fitnesskæde, Pratique, der har fået 10.000 bestillinger på træningscykler til hjemmetræning.

Kresten Juel Jensen har store forventninger til det nye forretningsområde og forventer, at den venturefinansierede vækstvirksomhed bliver cashflowpositiv ved udgangen af året.

Forventer vækst

“Vi har ca. haft 10 pct. vækst måned for måned. Den vækst har vi kunnet fastholde gennem krisen og endda haft mere vækst i april. Nu kigger vi så ind i, at vi både har et rigtigt fint salg af vores hjemmeløsninger, men nu åbner centrene også op og begynder at købe flere løsninger,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis