Stribevis af butikskæder og detailvirksomheder er blevet sendt i knæ af coronakrisen, men nu slår flere selskaber tilbage og forsøger at tilpasse sig og endda udnytte krisen til at tjene penge på nye forretningsområder.
“Det eneste, man er sikker på, er, at de eksisterende modeller ikke længere er tilstrækkelige
Mogens Bjerre, professor og forsker, CBS
Selskaber som den fondsejede lædervarekæmpe Neye, der bl.a. sælger tasker og kufferter, har skruet på forretningen og udvidet sortimentet, så Neye nu satser stort på salg af outdoor-udstyr.
Det hurtigtvoksende softwarestartup Motosumo er begyndt at sælge it-løsninger til hjemmetræning i stedet for til fitnesscentre, og byggemarkedskæden Silvan, der har kæmpet med milliontab, tester et nyt koncept med levering af varer til kunderne samme dag, som de bestiller dem.
“Coronakrisen har fået os til at gentænke vores forretning, fordi vores kunders behov hele tiden ændrer sig og særligt i tider som disse,” skriver Silvan-boss Jan Becker i et svar.
Tidligere har krisen også fået dagligvaregiganten Salling Group, der står bag butikskæder som Bilka, Føtex og Netto, til at fremskubbe koncernens største onlinesatsning nogensinde.
Også den børsnoterede butikskæde Matas har sat fart på en større onlinesatsning med bl.a. live-tv på webshoppen, der skal udnytte, at danskerne for alvor er begyndt at handle online.
“Når virksomheder bliver presset så voldsomt, og usikkerheden er så stor, som den er lige nu, er selskaberne langt mere åbne for at prøve noget andet end tidligere. Det eneste, virksomhederne er sikre på, er, at de eksisterende modeller ikke længere er tilstrækkelige,” siger Mogens Bjerre, der er professor ved CBS og forsker i detailbranchen.
Ifølge ham har krisen skåret flere år af udviklingen og tvunget store dele af detailbranchen til at tænke nyt.
“Der sker en massiv forandring i detailbranchen lige nu, hvor selv nogle af de store spillere er begyndt at udfordre deres forretningsmodeller. På direktionsgangene har de fået øjnene op for, at de simpelthen er nødt til at gøre noget andet, så det ikke ender i en truende diskussion om overlevelse,” siger han.
Ifølge detailhandelsekspert Flemming Birch fra konsulenthuset Birch & Birch har coronakrisen gjort det langt sværere at forudse kundernes adfærd, fordi kriser ændrer forbrugernes indkøbsvaner. Det vil ifølge ham blive endnu sværere, hvis sundhedskrisen bliver til en økonomisk krise.
“Normalt kan man inddele vores forbrug i fire kasser, hvor den ene er nødvendigheder, den anden er forkælelse, den tredje er de indkøb, som vi kan udskyde, og den sidste kasse er alt det, som vi kan undvære. Men under en krise bytter vi rundt på de her kasser,” siger Flemming Birch.
Derfor vil mange ofte kæmpe om at positionere sig inden for de nødvendige indkøb, og det kan ifølge ham skabe huller i markedet, som virksomhederne kan udnytte.
“Rigtig mange selskaber forsøger i kriser at gøre produkterne mere nødvendige, men alt kan ikke være nødvendigt, så man skal også tænke i, om det åbner nogle muligheder,” siger han.
Ifølge Mads Thimmer, der er direktør og stifter af Innovation Lab, som rådgiver store internationale selskaber som bl.a. Samsung, Microsoft og Lego om megatrends og forretningsudvikling, er den aktuelle krise en blandet velsignelse for virksomhederne, fordi den har tvunget topchefer over hele kloden til at revurdere deres forretningsmodeller.
“Det handler om at træde et skridt tilbage og vurdere sig selv ud fra et markedsperspektiv. Det er den alvorlige øvelse, som de færreste gør i en opgangsfase,” siger Mads Thimmer, der tilføjer, at “når tingene sælger sig selv, så bliver vi uendeligt meget dummere”.
