Dansk detailhandel er ramt vidt forskelligt af krisen. Mens det har været godt at sælge dagligvarer, da danskerne har været meget hjemme og alle restauranter samtidig har været lukkede, har det været tungt at sælge eksempelvis tøj eller smykker, som folk har afholdt sig fra at købe i samme omfang.
Er der noget, krisen har understreget, er det nødvendigheden af at have en digital strategi og evnen til at eksekvere på den effektivt. Mange detailhandelsvirksomheder har fremrykket digitale strategiplaner markant dette forår. Den danske Ikea-chef Elefteria Cromlidou har eksempelvis tidligere fortalt, at et helt års digital strategi blev mast sammen og gennemført på bare en måned her i foråret.
Nej. Alle i detailhandelen er tvunget til at gennemgå sortimentet med en tættekam og sikre, at man har de rette varer på hylden. Et godt eksempel er taskebutikken Neye. En underdrejet rejsebranche presser salget af kufferter. Til gengæld planlægger flere danskere camping- og vandreture i Danmark denne sommer, så Neye udvider med et outdoor-sortiment.
Overlevelse. Forbrugsmønstrene ændres så hurtigt i øjeblikket, at ellers stærke virksomheder risikerer at sakke bagefter. Tiden vil vise, om de nye forbrugsmønstre er midlertidige eller permanente, men ingen har råd til bare at vente og se.
Nej. Dansk detail var i forvejen presset. Nu strammer udskilningsløbet til. Et eksempel er bogkæden Arnold Busck, der allerede kæmpede med at tjene penge, og hvor nedlukningen blev dødsstødet.