ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sagen, der fløj under corona-radaren: Femern-meddelelse druknede i nyhed om danske hjælpepakker

Sådan ser indkørslen til Femern-forbindelsen ud i computer-animeret udgave. Foto: Femern A/S.
Sådan ser indkørslen til Femern-forbindelsen ud i computer-animeret udgave. Foto: Femern A/S.

Jo Moore var en upåagtet spindoktor i Transportministeriet i Tony Blairs britiske regering i starten af nullerne.

Men den 11. september 2001 gjorde hun noget, der gør, at man stadig kan google sig frem til mange avisartikler om hende.

For da det første fly fløj ind i World Trade Center, skyndte hun sig at udsende en mail til sin stab: “I dag er en god dag at få alle de nyheder ud, vi gerne vil have begravet,” skrev hun. Senere måtte hun stå skoleret, og sagen blev husket som indbegrebet af kynisk, politisk spintaktik.

I dag er en god dag at få alle de nyheder ud, vi gerne vil have begravet

Jo Moore, tidligere spindoktor i England, i e-mail til sin stab under 9/11

Efter hjælpepakken

I dag spørger mange sig selv, om Margrethe Vestager som næstformand for Europa-Kommissionen betjente sig af “en Jo Moore”, da hun fredag den 20. marts sendte en pressemeddelelse ud om den reviderede godkendelse af Femerns statsfinansiering.

Pressemeddelelsen kom ud dagen efter, at Danmarks regering havde præsenteret “femte hjælpepakke” til dansk erhvervsliv under coronakrisen – hvor samtlige Folketingets partier stod sammen om hjælp for op imod 300 mia. kr. En uhørt finansiel hjælp – og en meget større nyhed.

Femern-pressemeddelelsen druknede. Ingen medier omtalte den – heller ikke, da EU offentliggjorde den fulde sagstekst. Det skete dagen efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde om Danmarks genåbning.

84

sider fylder afgørelsen i Femern-sagen fra EU

“Alt i Europa-Kommissionen har handlet om corona de seneste uger. At man vælger at sende denne meddelelse ud med den timing, kan jeg kun se som udtryk for, at man ønsker at få den sag til at flyve under radaren” siger advokat og EU-ekspert Lena Sandberg, firmaet Gibson Dunn i Bruxelles, der rådgiver Scandlines.

Vestager afviser

EU-kommissær Margrethe Vestager afviser i et skriftligt svar, at hun har prøvet at sende afgørelsen under radaren. Hun siger, at offentliggørelsen har været planlagt i lang tid i forvejen.

"Vi synes sådan set, det er en god beslutning, som ikke på nogen måde bør gemmes væk," hedder det.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis