Flere hundrede virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv er fanget i en rentefælde, der kan forfølge dem i helt op til 30 år. Det fremgår af en kortlægning, som Børsen har lavet af de virksomheder, der i deres regnskab fortæller, at de har renteswap.
“Det, der gør det allerværst, er, at der ikke er nogen vej ud af det
Jakob Brandt, vicedirektør, SMV Danmark
“Det minder på mange måder om et forkert ægteskab, som det er umuligt at komme ud af. Vi har lært at leve med det, og når vi engang i 2037 er færdige, kan vi sige, at vi overlevede på trods af renteswappen,” siger René Møller, der er næstformand for Sportstar College i Ikast, der lavede en renteswap-aftale med Nykredit i 2007.
Danske virksomheder skal ifølge årsregnskabsloven blandt andet bogføre værdien af deres renteswap på balancen og supplere oplysningen med en note. Børsen har derfor med hjælp fra forskellige søgeværktøjer gennemgået regnskaber fra de seneste 12 måneder for ordet “renteswap”. Vi har fundet 573 virksomheder, men tallet er helt sikkert meget højere, da virksomhederne ikke oplyser ensartet om, hvilke finansielle instrumenter de bruger.
Når en kunde laver en renteswap, bytter man rente med banken. I de tilfælde, hvor swappen blev lavet omkring 2008, byttede kunderne af frygt for rentestigninger en variabel rente ud med en fast rente på mellem 4 og 5,5 pct.
Det betyder, at kunden i dag betaler den høje rente, mens banken betaler den variable rente, der er meget lavere.
Renteudviklingen betyder imidlertid også, at swappens markedsværdi er faldet så voldsomt, at den belaster virksomhedernes egenkapital. Det forhindrer blandt andet mange virksomheder i at optage nye lån.
I det seneste årsregnskab er Sportstar Colleges renteswap negativ med 12,1 mio. kr., og ifølge René Møller har den selvejende institution de seneste år lidt af kronisk likviditetsmangel på grund af renteswappen.
“Vi leverer et supergodt produkt, men på grund af renteswappen er vi nødt til at spare på personalet og er absolut nødbemandede i forhold til alle de ting, vi skal kunne,” siger René Møller.
Ifølge Børsens undersøgelse har mindst 573 selskaber i over 100 brancher inden for de seneste 12 måneder afleveret et regnskab, hvor de fortæller, at de har en renteswap. 270 af virksomhederne oplyser, at de har færre end 50 ansatte, og undersøgelsen afslører således, at det ikke kun er dansk landbrug og andelsboligforeninger, der har brugt en renteswap til at finansiere ejendomslån.
virksomheder – mindst – har en renteswap ifølge Børsens research
Det gælder også plantecentret Haveoasens ejendomsselskab i Herning. Ifølge det seneste årsregnskab er selskabets egenkapital tabt, fordi renteswappen har en negativ markedsværdi. Virksomheden vil ikke kommentere udviklingen.
Ejgil Egsgaard kontrollerer HAE Holding i Esbjerg, der blandt andet ejer sikringsfirmaer. Koncernens egenkapital blev i 2019 negativt påvirket med 7,5 mio. kr. på grund af koncernens renteswaps.
Ejgil Egsgaard ønsker ikke at udtale sig om konsekvenserne ved at have indgået renteswap-aftalerne, der var stærkt medvirkende til, at koncernens egenkapital i 2011 til 2016 var negativ.
Men takket være en positiv drift i de underliggende selskaber og et frasalg af et selskab er det over tid lykkedes at få reetableret den negative egenkapital, som i dag er på 72,9 mio. kr.
Det overrasker professor ved CBS Bjarne Astrup Jensen, at så bred en vifte af danske virksomheder har tegnet en renteswap.
“Renteswaps er primært opfundet til finansiel risikoafdækning i finansielle virksomheder, pensionskasser og institutionelle investorer. Det er bekymrende, at så mange private virksomheder har gjort brug af et finansielt instrument af den her karakter – specielt i et land som Danmark, hvor vi til mange formål har et attraktivt alternativ i realkreditfinansiering til at opnå en lang, fastforrentet finansiering,” siger Bjarne Astrup Jensen.
Antallet af virksomheder med en renteswap overrasker også vicedirektør i SMV Danmark Jakob Brandt.
“Det er de færreste selvstændige, der har lyst til at fortælle, at de har lavet en dårlig handel. Det må man bare sige, at de har gjort her,” siger Jakob Brandt.
Han mener, at renteswaps aldrig burde være tilbudt hverken andelsboliger, landmænd eller mindre virksomheder. Især de swaps, der er lavet med en løbetid på 30 år, er ifølge SMVdanmark et problem. Jakob Brandt peger på, at det i de tilfælde er en hel generation i en virksomhed, der bliver belastet.
“Det er et forfærdeligt produkt. Det skulle alene være holdt inde i den finansielle sektor. Det er for kompliceret en finansieringsmetode. Det, der gør det allerværst, er, at der ikke er nogen vej ud af det, medmindre du indfrier den på papiret negative renteswap, hvilket er næsten umuligt og hovedløst,” siger Jakob Brandt.
