Rækkevidden af renteswappens ødelæggende konsekvenser har været så overraskende og voldsom, at dele af dansk erhvervsliv opfordrer bankerne til komme kunderne til undsætning.
Det gælder blandt andre vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.
JOCH
Bankerne herhjemme har hidtil vundet en lang række sager, hvor kunderne har anklaget dem for at have rådgivet forkert, da de købte renteswappen.
Alligevel opfordrer Jakob Brandt bankerne til at trække en streg i sandet og forsøge at finde en løsning, så virksomhederne kan komme ud af deres renteswap, uden at de skal betale hele den negative værdi tilbage.
“Man kunne godt sige: Dette produkt hører ikke hjemme i nogle af de segmenter, det er kommet ud i. Så hvordan laver vi en hensættelse i bankerne på tværs, siger stop og sætter nogle mia. af til at få lukket nogle af swap-aftalerne?” siger Jakob Brandt.
firmaer har det seneste år offentliggjort regnskaber, hvor de omtaler brugen af renteswaps
En renteswap er et såkaldt derivat, som storinvestoren Warren Buffett tidligere har kaldt for finansielle masseødelæggelsesvåben, fordi det finansielle instrument i de forkerte hænder har haft ødelæggende konsekvenser.
Renteswap-aftaler har også i mange år belastet bøgerne hos landmænd over hele landet, og i 2017 lagde Landbrug & Fødevarer en tilsvarende idé på bordet med afsæt i den krise, som renteswap-aftalerne har kastet en række danske landmænd ud i.
Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, henviste dengang til en hollandsk model, hvor bankerne kan kompensere små og mellemstore virksomheders tab på renteswap.
De største hollandske banker tilsluttede sig i 2016 anbefalingerne fra den såkaldte derivatkommission, der beskrev en model for, hvordan bankerne kunne sikre en ensartet behandling og kompensation af små og mellemstore virksomheder, der havde tabt penge som følge af swap-aftaler.
“Swap-aftalerne er indgået mellem professionelle erhvervsdrivende og pengeinstitutter
Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark
Forslaget blev i 2017 afvist af de danske banker, og bankerne afviser også i dag at kompensere kunderne med de ufordelagtige swap-aftaler.
“Swap-aftalerne er indgået mellem professionelle erhvervsdrivende og pengeinstitutter. Hensigtsmæssigheden af et givet produkt skal vurderes på det tidspunkt, produktet blev solgt. Efterfølgende har der været historisk store rentefald. Det har givet tab på swap-lånene, også for pengeinstitutter,” skriver juridisk direktør i Finans Danmark Kjeld Gosvig-Jensen i et mailsvar.
Børsen kortlægning af omfanget af renteswaps i dansk erhvervsliv viser blandt andet, at mindst 573 firmaer fra mere end 100 brancher oplyser om brugen af renteswaps i regnskaber offentliggjort de seneste 12 måneder. Blandt dem er vikarbureauer, købmænd, sportsklubber, campingpladser og kiropraktorer.
På baggrund heraf mener Jakob Brandt, at bankerne har udbredt swap-aftalerne til brancher, hvor de ikke hører hjemme. Men Finans Danmark afviser kritikken.
“Vi kan ikke genkende, at rådgivningen generelt har været mangelfuld. Hvis der er kunder, som mener at have fået en mangelfuld rådgivning, kan vi kun opfodre til at rejse spørgsmålet over for pengeinstituttet,” lyder det yderligere fra den juridiske direktør, der tilføjer:
“I øvrigt kan vi også konstatere, at pengeinstitutterne i høj grad har fundet løsninger, der har kunnet hjælpe smv’erne i en presset situation under coronakrisen. Det afgørende er her, at der er fundet den rette hjælp til den enkelte smv i hver enkelt sag.”
