Carlsberg har selv afblæst opkøbsjagten efter endnu et presset kalenderår. Det kan bryggeriet også lige så godt gøre, mener det internationale kreditvurderingsbureauet Moody's, der lukker døren for al opkøbssnak.
Skulle den nye topchef i Carlsberg, Cees 't Hart, have presserende drømme om opkøbseventyr, kan han godt pakke dem væk.
Det står bøjet i neon efter årsregnskabet fra Carlsberg i februar og er en klar forudsætning for at beholde sin dyrebare kreditrating hos Moody's.
"For nuværende forventer vi, at selskabet holder sit fokus hovedsageligt på organisk vækst, og den nuværende rating efterlader ingen fleksibilitet til noget form for opkøb," siger Paolo Leschiutta, senior kreditanalytiker i Moody's.
Ratingbureauet har siden januar haft negative kreditudsigter for Carlsberg på grund af den dybe krise i Rusland, hvor rublens deroute udhuler indtjeningen i Valby.
Gør det rigtige, men...
Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher begrunder også udskiftningen af Jørgen Buhl Rasmussen med Cees 't Hart som topchef med behovet for profitabel vækst. Det betyder pause på opkøb og al koncentration på organisk vækst, så afkastet kan vokse og få Carlsberg ud af indtjeningsdødvandet.
Det er i tråd med ønskerne fra Moody's, og årsregnskabet ændrer ikke nævneværdigt ved, hvordan ratingbureauet ser på Carlsberg.
"Det har været en god hjælp at se selskabets forventninger til 2015 og engagementet i besparelser, men samtidig er det makroøkonomiske miljø fortsat udfordret," vurderer Paolo Leschiutta, der blandt andet holder skarpt øje med bryggeriets gæld, der automatisk stiger i andel i takt med en faldende driftsindtjening.
"Carlsberg har rigeligt at se til i den butik, de har. Oveni kommer de mange eksterne faktorer, der fylder en del i ledelsens hverdag, og som ledelsen ikke kan gøre noget ved," siger Rune Majlund Dahl, aktieanalytiker i DNB i London.
Farligt at lurpasse på opkøb
Det har spøgt i markedet, om Carlsberg vil lægge billet ind på den 20 pct. aktiepost i Beijing Yanjing Brewery, som er rygtet på vej i salg. Men med topledelsens ordlyd ved årsregnskabet bliver det i hvert fald ikke i år.
"Det er længe siden, at Carlsberg har lavet et opkøb, og konkurrenterne har lavet en del opkøb siden. Hvis man skal følge med og være stor, er man også nødt til at lave opkøbene," påpeger Rune Majlund Dahl og belyser faren ved at skrue ned for investeringerne midt i en latent konsolideringsbølge.
Da Besenbacher overtog formandsposten fra Povl Krogsgaard-Larsen, var det med et stor asiatisk opkøb som mål. Han fik også ændret Carlsbergs fundats, så trecifrede milliardopkøb kan lade sig gøre uden at blive bremset af Carlsbergfondets regelsæt, men den drøm er enten død er udskudt.
"Jeg er tilhænger af, at man gør det, man siger. Men det er også en verden, der er blevet betydeligt mere usikker, end da jeg tiltrådte i marts 2012. Makroøkonomien kan hverken jeg eller Carlsberg styre," sagde Flemming Besenbacher på regnskabsdagen.
Uforløste forbedringer
At indtjeningen i bedste fald er stagneret i fem år har øget presset på Carlsbergs kreditværdighed, hvor pilen i øjeblikket peger den gale vej med stigende gæld og massive indhug i egenkapital fra rublen.
Moody's har de seneste år forventet forbedring af kredittilstanden i bryggeriet, men fremgangen er blevet forsinket, påpeger Paolo Leschiutta.
"Nu bliver det endnu mere udfordrende at forbedre resultaterne, og det er grunden til, at vi har en negativ udsigt for Carlsberg," forklarer kreditanalytikeren.
Moody's har en 12 til 18 måneders horisont på sin kreditvurdering, og derfor er den nuværende rating med stor sandsynlighed uændret noget tid, med mindre der sker store nyheder, som ratingbureauet ikke har bygget ind i sine forudsætninger.
"Det vil tage noget tid for os at se, om selskabet er i stand til at leve op til vores rating-beregninger," siger Paolo Leschiutta.