Rivalerne i den danske revisorkrig er enige om, at kunderne er klar til at betale prisen for kvalitetsrevision. Samtidig indstiller de sig på priskrig i den intensiverede jagt på storkunder.
Det annoncerede bryllup mellem KPMG Danmark og EY (det tidligere Ernst&Young) har sendt parterne i revisionsbranchen i flæsket på hinanden for at sikre flest mulige kunder.
Konsekvensen er et mærkbart pres på priserne, men i alle lejre understreger man troen på kundernes vilje til at betale dyrt for at få god revision og rådgivning.
"Vi tror på, at kunderne ønsker kvalitet. Og det betyder en fair pris, ellers vil kvaliteten over tid falde. Dem der er for dyre, og dem der er for billige, vil med tiden være nødt til at lukke," lyder det fra Mark Otty, international chef i EY for blandt andet Europa.
Uholdbar priskrig
Læs også:EY-boss kaster milliard ind i dansk revisorkrig
Han har det øverste ansvar for at få fusionen mellem EY og KPMG i Danmark til at skabe en stærk spiller, og trods et marked under prispres fokuserer han på, at kunderne går efter den bedste service.
”Det er ikke en holdbar situation for nogen i branchen, hvis priserne bliver presset lavere og lavere. Men jeg tror også på, at kunderne ved, at de får, hvad de betaler for," konstaterer Mark Otty.
Dermed lægger hans sig op af sin rival, international formand for KPMG Michael Andrew.
"Jeg tror ikke, det er så meget et spørgsmål om priser som om kapacitet og kvalitet," lød det i starten af februar fra Michael Andrew.
Men virkeligheden er, at blandt andet PwC, Deloitte og KPMG Danmark beretter om prispres, intensiveret af fusionsmeddelelsen fra november. Mark Otty erkender også prispilens kurs nedad.
"Der vil på kort sigt være opbrud og pres på priserne, mens vi gennemgår de her forandringer. Men over tid vil det rette sig igen, og vi vil kunne tilbyde den bedste service med vores fusionerede selskab," vurderer EY-chefen, som derfor om tre-fire år regner med at have flere kunder, end de to fusionsparter har hver især i dag.
Læs også:EY går efter Deloittes danske førsteplads
Klar til gigantudskrivninger
Nyheden om et milliardangreb fra EY bliver mødt med sindsro hos Thomas Hofman-Bang, der er direktør for KPMG 2014. Han er selv klar til at afsætte betydelige ressourcer og byder den konkurrence, som EY lægger op til, velkommen.
"Den afskrækker os ikke. Konkurrencen er hård, men det er kun godt, så længe den er fair. Det er i kundernes interesse, at alle de fire største er stærke i Danmark, og derfor er det godt, at to af de store kæder er indstillet på at investere i at skabe slagkraftige virksomheder," siger Thomas Hofman-Bang.
Han har iBørsenTVfremført samme holdning som Mark Otty ovenfor, at det handler om at levere kvalitet og integritet frem for at byde under konkurrenternes pris. Og ja, samme essens har også KPMG Danmarks chef, Jesper Koefoed, fremført påBørsenTV.
Priskrigen intensiveres af, at flere virksomheder forventes at sætte deres revision og rådgivning i udbud, ligesom nye EU-regler ventes at forbyde, at det samme revisionsfirma reviderer og rådgiver en virksomhed om for eksempel skat.
Kvalitet og pris ligestillet
De to første selskaber til at blande sig offentligt i revisorkrigen, A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg, håber begge på at få en lavere revisorregning ud af den uønskede polemik, som KPMG Danmarks ægteskab med EY udløser.
Men at revisionsdirektørernes påstand om kvaliteten som afgørende understøttes af finansdirektør Jørn. P. Jensens udtalelse til Børsen, efter bryggeriet valgte at gå med KPMG 2014.
"Hvis priserne kommer ned, hilser Carlsberg det velkommen. Men lige så vigtigt, som at priserne bevæger sig den rigtige vej, er, at der er de rigtige kvaliteter og kompetencer til stede i markedet. Det er uhyre vigtigt for os," sagde Jørn P. Jensen.
Læs mere på borsen.dk/revisorkrig