En kombination af massiv, ny kapitaltilførsel og krav til de ansatte om at vinke farvel til årtiers opsparede privilegier skal redde SAS og sikre, at det stadig kan være det, som topchef Rickard Gustafson kalder “rygraden i den skandinaviske flyinfrastruktur”.
“Vi bliver nødt til at drive produktiviteten i vejret med den tilbageværende stab
Rickard Gustafson, topchef i SAS
Efter udsendelsen af SAS’ perioderegnskab for februar til april – med et dundrende underskud på 2,6 mia. danske kroner – bekræfter den svenske topchef, at han er i dialog med primært den danske og den svenske stat om en kapitaltilførsel, og at dialogerne er “meget aktive og meget konstruktive”.
“Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget konkret om, hvor mange penge der er brug for. Men det er et markant beløb. Hvis man skal have en idé om omfanget, må man kigge på tilsvarende redningsplaner, der er gennemført for andre større flyselskaber,” siger Rickard Gustafson til Børsen. Han håber, SAS kan præsentere en afgørelse i juni.
Danmark og Sverige, der sammen ejer 29 pct. af SAS, har hidtil kun givet lånegarantier – ikke rede penge i ny kapital modsat en stribe andre store europæiske selskaber som Lufthansa og Air France-KLM.
”SAS er central for Danmarks tilgængelighed og danske arbejdspladser, virksomheder og økonomien generelt. Den danske stat er i tæt dialog med bl.a. den svenske stat, som er den anden store medejer i SAS, samt SAS’ ledelse om at finde en langsigtet løsning for selskabet, som bl.a. vil kræve ansvarsdeling med andre investorer i SAS,” siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Ifølge det internationale konsulenthus Kearney får SAS brug for frisk kapital fra ejerkredsen, hvis de skal undgå et kollaps.
“Jeg har hele tiden sagt, at SAS ikke kan fortsætte som nu, for de skal sikre balancen. Det er vanskeligt for mig at se, hvordan aktionærerne skal kunne undgå at bidrage med egenkapital,” forklarer Geir Olsen, chef for Europa i Kearney og tidligere topleder i netop SAS.
Men også andre må spæde til – eksempelvis den stenrige Wallenberg-fond i Sverige, der ejer 6,5 pct. af SAS, men også långivere, der har penge i klemme i SAS. Oscar Stege Unger, der repræsenterer Wallenberg-fonden i SAS-bestyrelsen, siger til Børsen, at fonden bakker fuldt op om ledelsens melding.
pct. ejer Danmark og Sverige tilsammen af SAS
“Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi snakker om et samlet beløb på mellem 8 og 12 mia. svenske kroner i emission eller gældsomdannelse,” siger luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs fra norske Winair.
Sideløbende vil SAS-ledelsen tage et opgør med nedarvede goder og aftaler for ansatte, der over tid har gjort det dyrt at drive forretningen. Især de ældste piloter i SAS har ry for høje lønninger og lukrative arbejdsforhold – hvilket spillede en stor rolle i forårets pilotstrejke hos SAS. Nu taler Rickard Gustafson om, at alle skal “dele byrden”.
“Vi bliver nødt til at drive produktiviteten i vejret med den tilbageværende stab. Det vil kræve ændringer i nogle af de historiske aftaler,” siger han og forudser, at flere teknikere må arbejde om natten – og at ferieplanlægningen bliver anderledes:
“Vi har simpelthen brug for, at der er flere fly og besætninger i drift om sommeren, når efterspørgslen er der,” lyder topchefens eksemplificering. Den danske pilotformand Henrik Thyregod vil ikke udtale sig, så længe der er forhandlinger.
Først om to år vil der være en “ny normal” for SAS – og den indebærer ikke 100 pct. samme aktivitet som før coronakrisen:
“Men det SAS, jeg ser for mig efter krisen, har fortsat et stærkt fodaftryk i Skandinavien. Vi er det førende internationale selskab ind og ud af Københavns Lufthavn, og vi er det bedste alternativ for især de rejsende, der ofte flyver til eller fra skandinaviske destinationer,” lyder det fortrøstningsfuldt fra Rickard Gustafson.
