SAS befinder sig i den værste krise siden 2012, hvor en langvarig konflikt med dele af det flyvende personale var tæt på at udløse en konkurs. Denne gang er det meget værre, da forretningsgrundlaget stort set er forsvundet, uden at omkostningerne er fulgt med ned. SAS kæmper med andre ord for livet.
Den er overhængende, medmindre selskabets aktionærer laver en kapitaludvidelse, forklarer topchef Rickard Gustafson. SAS har allerede modtaget lånegarantier for flere milliarder, men det løser ikke virksomhedens langsigtede problemer, hvis det blot optager ny gæld. I øjeblikket taber SAS 700 mio. svenske kroner om måneden, så det kræver et større milliardbeløb at sikre overlevelse.
Det tyder alt – set med SAS-briller – heldigvis på. Wallenberg-familien, der er den største privatejede aktionærer i selskabet siger til Børsen, at man er klar til at hjælpe. Desuden har finansminister Nicolai Wammen (S), der forvalter Danmarks aktiepost på små 15 pct. i SAS, tidligere i klare vendinger givet udtryk for, at den danske stat er en langsigtet investor i flyselskabet.
Koncernen har allerede varslet fyringer af 5000 fuldtidsansatte, og flere nedskæringer er på vej. Selvom rutenetværket gradvist genåbnes i næste måned med flyvninger til bl.a. USA og Holland, og SAS selv forventer, at efterspørgslen er tilbage på førkriseniveau i 2022, bliver det en væsentlig mindre udgave af SAS, vi kommer til at se i de kommende år.
Konsekvenserne af et mindre SAS vil kunne mærkes i flere grene af det danske samfund: På den korte bane vil tusindvis af danske arbejdspladser forsvinde fra både SAS og Københavns Lufthavn. På længere sigt kan det få endnu mere alvorlige følger for det danske samfund, hvis turismen fra udlandet ikke for alvor vender tilbage.
