ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Når “one size” ikke passer alle

Formueforvaltere overlader det til "fuldmagts-firmaer" at stemme ved generalforsamlinger. Ledelses-ekspert: "En discount-model".

ATP fandt allerede i 2016 ud af, at de internationale fuldmagtsfirmaers arbejde var mere standardiseret, end pensionskæmpen brød sig om. Foto: ATP
ATP fandt allerede i 2016 ud af, at de internationale fuldmagtsfirmaers arbejde var mere standardiseret, end pensionskæmpen brød sig om. Foto: ATP

Aktivt ejerskab er et begreb, der emmer af gode viljer og korrekte meninger. Ingen pensionskasse med respekt for medlemmernes penge vil lægge navn til, at de skulle gå ind for andet.

Det maner billeder frem fra biograffilm, hvor den renfærdige aktionær tager ordet på en stormfuld generalforsamling og taler en indspist ledelse midt imod. Aktuelt kalder det på overskrifter, hvis danske ATP eller amerikanske Blackrock formelt stemmer imod lønpolitik i en af de fornemme C25-virksomheder.

Kun få tænker på, at det “aktive ejerskab”, der for få år siden var et ønske om indflydelse, nu er et lovkrav. Endda et lidt kostbart et af slagsen. EU’s direktiv om aktionærrettigheder og dansk lovgivning pålægger institutionelle investorer at have en politik for aktivt ejerskab og beskrive, hvordan stemmerettighederne udøves.

Det skaber en ny udfordring: For selv en mindre eller mellemstor pensionskasse har spredt kundernes milliardformue over hele kloden på tusindvis af selskaber. Så opgaven er ikke løst med at tage til en håndfuld generalforsamlinger i indre København.

Når ISS siger ja til en lukrativ amerikansk lønpakke, siger ATP nej

Formueforvalterne skal også holde hus med medlemmernes penge. De kan ikke ansætte horder af folk med tid til at gennemgå samtlige generalforsamlingsindkaldelser i hele porteføljen.

Det forklarer fænomenet med at udlicitere jobbet til specialister som eksempelvis firmaet ISS, flittigt anvendt af mange danske og globale investorer. Her får man en “one size fits all”-løsning til en fornuftig pris.

ATP har spottet, at “one size” ikke altid passer alle. De har målt sig frem til, at “fuldmagtsfirmaernes” metoder ofte passer dårligt med nordisk aktionærtradition: Når ISS siger ja til en lukrativ amerikansk lønpakke, siger ATP nej.

Også formanden for det amerikanske børstilsyn, Jay Clayton, har været på krigsstien. Han advarede i maj i Financial Times om, at fuldmagtsfirmaernes ydelser med at måle og veje ledelseskvalitet i et simpelt pointsystem er “upræcise og uegnede som grundlag for en meningsfuld investeringsanalyse.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis