Danmarks største formueforvalter, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), der forvalter i alt 889 mia. kr. på vegne af danske pensionsopsparere, oplever ofte, at de stemmer direkte modsat af, hvad verdens største fuldmagtsstemmefirma, ISS, gør.
ATP besluttede allerede i 2016, at man som den ledende aktør i sektoren både havde viljen og kræfterne til selv at tage ansvar for sit aktive ejerskab, også når det drejer sig om de 40-50 mia. kr., som ATP har investeret i børsnoterede, udenlandske selskaber.
“Vi skal ikke tage stilling til, hvad andre gør på dette område. Men vi har taget en beslutning om, at vores værdier og holdninger omkring ejerskab skal være afspejlet, også når vi er medejer af et tysk, amerikansk eller japansk selskab,” siger vicedirektør Ole Buhl, der har ansvar for ATP’s arbejde med samfundsansvar.
I en helt ny opgørelse fra i år har ATP opgjort, hvor ofte man i konkrete afstemninger på generalforsamlinger har været i direkte konflikt med verdens førende stemmefuldmagtsfirma, ISS.
Det er sket i 21 pct. af de i alt 5206 afstemninger, ATP har deltaget i hos sine udenlandske porteføljeselskaber i år.
“Vi skal kunne se medlemmerne i øjnene ogkan ikke overlade de beslutninger til et eksternt selskab
Ole Buhl, vicedirektør i ATP
Opgørelsen, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser blandt andet, at det især er på et følsomt og ofte debatteret område som toplederes aflønning, at ATP mener noget andet end ISS.
To eksempler illustrerer problemet: Da det amerikanske fødevarefirma Tyson foreslog, at formanden, der også er barnebarn af firmaets grundlægger, skulle have samme løn som topchefen – 11 mio. dollar – stemte ATP imod. ISS sagde ja. Og da softwarefirmaet WMware ønskede at forhøje topchefens løn fra 27 til 53 mio. dollar, sagde ATP også nej, mens ISS stemte for.
ATP stemmer også konsekvent imod ethvert forsøg på at lade samme person være både topchef og bestyrelsesformand. Det er gængs i både angelsaksiske og visse japanske firmaer og støttes derfor af ISS i disse lande – men det konflikter voldsomt med en nordisk tradition om, at bestyrelsen skal kunne kontrollere den daglige ledelse.
Endelig siger ATP nej til forslag om, at aktionærer kan gennemtvinge vigtige ændringer – eksempelvis udskiftninger i bestyrelsen – blot ved at samle opbakning til skriftlige aktionærforslag uden egentlig generalforsamling. Det støtter ISS og opfatter det som aktionærdemokrati, mens ATP mener, at større ændringer kræver et møde.
“Vi skal kunne se medlemmerne i øjnene og kan ikke overlade de beslutninger til et eksternt selskab med en anden politik,” påpeger vicedirektør Ole Buhl.
