ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bagmandspolitiet har beslaglagt et ukendt millionbeløb på konti kontrolleret af betalingsformidlingsvirksomhederne UPC Consulting og dets moderselskab Moorwand Ltd., erfarer Børsen fra flere kilder med kendskab til processen.

Pengene stod på UPC Consulting og Moorwands konti i den lille hovedstadsbank, Københavns Andelskasse, der i september 2018 blev overtaget af Finansiel Stabilitet på grund af massive hvidvaskudfordringer.

Ejeren af Moorwand-koncernen er den moldoviske finansmand Wael Almaree, der ikke har besvaret Børsens henvendelser for en kommentar. Heller ikke Bagmandspolitiet eller Vicki Gladstone, der er adm. direktør for Moorwand-koncernen, ønsker at kommentere oplysningerne.

480

gange på et år udløste transaktioner hos UPC Consulting og Moorwand hvidvaskalarmer – uden at banken greb ind

De to betalingsformidlere var blandt de tre største kunder i banken målt i transaktionsomfang, og alene på 12 måneder bimlede hvidvaskalarmerne i banken 480 gange på grund af transaktioner på konti hos de to – uden at andelskassen skred ind.

Foruden at eje Moorwand og UPC Consulting var Wael Almaree storaktionær i Københavns Andelskasse gennem sit danske firma WN International. Desuden sad den daværende adm. direktør for Moorwand, briten Robert Courtneidge, en overgang i bestyrelsen for pengeinstituttet.

Tilsyn bekymret

Da Finanstilsynet luftede sin frygt for, at Courtneidge ville udnytte sin position til at fremme egne interesser og ikke andelskassens, trak han sig fra bestyrelsen. Han har ikke besvaret Børsens anmodninger om en kommentar.

Det er uvist, hvorfor politiet har beslaglagt millionerne, men Børsen har tidligere beskrevet, at en lang række privatpersoner over hele Europa mener, de er blevet franarret deres formuer af fiktive investeringsrådgivere. De mange millioner overførte privatpersonerne til betalingsformidlere med konti i Københavns Andelskasse, primært Moorwand og datterselskabet UPC Consulting.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis