Ja, hele regelsættet i FLS, der internt kaldes “payment freeze”, vedrører fakturaer, der er forfaldne til betaling. Leverandørerne har krav på at få pengene, men FLS bruger som argument for ikke at betale, at selskabet ikke selv har fået betaling fra deres kunder. Argumentet kan virke besnærende, men FLS’ leverandører bør jo ikke tages som gidsel, blot fordi en FLS-kunde enten ikke kan eller ikke vil betale.
Coronakrisen har betydet, at FLS har mistet 25 pct. af omsætningen. Et kæmpe domicilprojekt er droppet, og koncernen er under hårdt pres – ikke mindst inden for cementdivisionen. De lækkede mails fra FLS viser, at FLS’ kunder er tre gange så dårlige til at overholde betalingsbetingelserne, som FLS er over for deres kunder. Så krisen er forklaringen.
Leverandørerne til FLS bør ikke lide under, at FLS’ kunder er dårlige betalere.
Coronakrisen har skabt synspunkter, der handler om solidaritet, hvor der er set flere eksempler på, at de store hjælper de mindre. Coop har frivilligt opsøgt muligheden for at betale leverandørerne tidligere. Grundfos og Salling har gjort det samme, mens det modsatte er set hos Fitness World og Stark. Betalingsfristerne er et varmt politisk emne, hvor der er begrænset tolerance over for store erhvervsvirksomheders diktat af betingelserne i forhold til mindre leverandører.
Billedet er ikke entydigt, og det afhænger af de øjne, der ser. Det kalder på stærke følelser, når de store virksomheder bruger deres dominans til at få det, som de vil have det. Men mange erhvervsfolk m.v. vil ofte være tilbøjelige til at sige, at FLS blot beskytter sig bedst muligt i en svær situation.
