Må et land drage fordel af frihandelsaftaler med Den Europæiske Union og samtidig afskære sine handelspartnere fra råvareforsyninger? Det spørgsmål undersøges nu af EU-Kommissionen i den såkaldte Hav Line-sag, hvor stærke norske og danske industriinteresser er på spil i et benhårdt opgør om laks for milliarder.
Norge forsvarer sin lakseindustri med krav om, at opdrætslaks skal sorteres i Norge inden videreeksport. Det afskærer danske og europæiske forarbejdningsvirksomheder fra råvarer og forbyder logistikselskabet Hav Line at lande laks i Hirtshals.
“Vores juridiske eksperter er i gang med at analysere, hvorvidt det er en diskriminerende praksis eller en handelsbarriere i strid med Efta-aftalen og/eller WTO-aftalen.”
Det skriver de to EU-kommissærer, Valdis Dombrovskis, EU's handelskommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen og fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius i et brev til MEP Søren Gade (V), næstformand for EU-Parlamentets Fiskeriudvalg.
Ifølge kommissærerne skal Norge stå skoleret i sagen.
“Vi vil rejse sagen overfor de norske myndigheder og bede om yderligere information om formålet med den norske lovgivning og den mulige effekt på EU-virksomheder,” skriver EU-kommissærerne.
Søren Gade har klaget til EU-Kommissionen over sagen, som han kalder “klokkeklar protektionisme”.
“Jeg er glad for, at EU-Kommissionen går så offensivt ind i sagen,” siger han.
Hav Line har ført sag mod den norske stat og fik i juni 2020 retten i Bergens ord for, at rederiet har været udsat for “grov urimelighed”, magt- og myndighedsmisbrug. Regeringen har anket sagen, som er berammet til maj.
Imens sejler Hav Line på dispensation og landede i 2020 30.000 ton laks til en råvareværdi på omtrent 1,2 mia. kr. i Hirtshals.
Norges fiskeriministerium afviser at kommentere EU-Kommissionens undersøgelse med henvisning til ankesagen. Men ifølge kommunikationschef Martine Røiseland er sagen ikke et anliggende for EU-Kommissionen, fordi der er tale om fiskeripolitik, der er undtaget Efta-reglerne.
“Fiskekvalitetsregelverket er et nationalt regelsæt. Formålet er at fremme god kvalitet og varetage omdømmet af norsk fisk i udlandet. Reglerne er efter vores vurdering i tråd med vores internationale forpligtelser.”
Hav Line har investeret massivt i Hirtshals, hvor rederiets sejlende lakseslagteri, Norwegian Gannet, siden 2019 har landet laks for milliarder på verdens mest avancerede lakseterminal.
Men selskabet udfordrer den norske fiskeindustri og de såkaldte brøndbåde, der sejler laks til norsk fiskeindustri.
Da Harald Tom Nesvik (FRP) i 2018 blev hyret som Norges fiskeriminister fra en stilling som direktør i brøndbådsrederiet, Sølvtrans, indførte han reglen om, at såkaldte produktionslaks skal frasorteres og forarbejdes i Norge.
Produktionslaks har småfejl, men kan let forarbejdes. Ifølge “Lex Nesvik” må forarbejdningen af omdømmehensyn ikke ske i udlandet.
Nesvik har tidligere afvist inhabilitet overfor Børsen. Nu er han retur hos Sølvtrans efter FRP's regeringsexit, men nåede at sikre en streng håndhævelse af “Lex Nesvik” som forudsætning for FRP's parlamentariske støtte til Høyre-regeringen.
Hav Lines bestyrelsesformand, Carl-Erik Arnesen, glæder sig over EU-Kommissionens interesse:
“Uanset udfaldet af vores sag er der principper på spil om varers fri bevægelighed. Det er glædeligt, at EU-Kommissionen engagerer sig.”
