Tænk dig grundigt om: Er det retfærdigheden og principperne, du vil kæmpe for – eller vil du lade købmandsskabet vinde?
Det spørgsmål stiller Sven Petersen, juridisk chef i Dansk Erhverv, ofte virksomheder, der spørger ham, om deres sag er værd at kæmpe for i retten.
“Går man i retten, kommer man til at vente længe, bruge masser af tid og betale advokatregninger, som man ofte kommer til at hænge på en stor del af – uanset om man vinder eller ej. I en kold kalkule er det meget ofte købmandskabet, der er den mindst omkostningstunge løsning,” siger han.
Børsen beskrev mandag, hvordan virksomheder venter længe på afgørelser ved danske domstole. Og når retssagerne er ovre, så venter der oftest vinderen en regning, selvom man som vinder af en sag får godtgjort omkostninger. Domstolenes takster rækker nemlig blot til omtrent en tredjedel af advokatregningernes faktiske pålydende.
Problemerne beskrives i en rapport fra den retspolitiske tænketank, Justitia, som også påviser, at antallet af almindelige civile sager er halveret på ti år. Men selvom domstolenes forbrug af juristårsværk på de civile sager har ligget stabilt i perioden, har ventetiden ikke rokket sig nævneværdigt.
Det overrasker erhvervsorganisationerne, som hidtil har noteret sig domstole og dommeres forklaringer om, at det stigende antal straffesager stjæler ressourcer fra de civile sager.
“Man ville forvente, at sagsbehandlingstiden faldt. Det er tilsyneladende ikke tilfældet, og det er overraskende,” siger Sven Petersen fra Dansk Erhverv, der efterlyser kortere ventetid og bedre godtgørelse.
“Man ville forvente, at sagsbehandlingstiden faldt. Det er tilsyneladende ikke tilfældet
Sven Petersen, juridisk chef i Dansk Erhverv
Hos Dommerforeningen beklager formand Mikael Sjöberg ventetiderne. Men han fastholder, at det er væksten i antallet af straffesager og den politiske prioritering af dem, der forlænger ventetiden på de civile sager.
“De taber ofte i kampen med straffesagerne, som har meget mere offentlig bevågenhed. Det er ærgerligt, for sagerne betyder meget for de involverede.” siger han.
Mikael Sjöberg understreger, at det også tager tid, når parterne i en civil sag spiller kispus med hinanden i tilrettelæggelsen af en sag.
“Det er jo langt fra altid, at parterne er rørende enige om, hvad det er, der skal for retten – og om der overhovedet er en sag,” siger han.
At ventetiden ikke er steget, er ifølge dommerformanden den virkelige bedrift:
“At man har formået at holde det samme niveau af årsværk på de civile sager samtidig med årlige besparelser, skyldes, at dommerne arbejder mere,” siger dommerformanden, der dog medgiver, at dommernes tidsforbrug ikke registreres.
“Og det ønsker vi heller ikke at blive,” siger han.
Mens der ikke kan måles på dommernes oplysning om, at de arbejder mere, så efterlyser erhvervsorganisationerne et nærbillede af domstolenes produktivitet. Justitsminister Nick Hækkerup (S) har sat Retsplejerådet i værk. Det er fint men næppe nok, mener DI.
“Der efterlyses flere ressourcer. Men hvis problemet også handler om manglende effektivitet, kunne justitsministeren bede folk med forstand på det komme ind over. Retsplejerådet er dygtige jurister, men effektivitetsanalyser er ikke deres spidskompetence,” siger Kim Haggren, juridisk direktør i DI.
Kim Haggren påpeger også, at de mangelfulde godtgørelser må rettes op.
“Når man vinder en retssag, er det ikke meningen, at man skal stå tilbage med en millionregning. Det er helt skævt,” siger han.
