Dansk erhvervsliv har så ondt i retssikkerheden, at et dårligt forlig er bedre end at opsøge domstolene. Lange ventetider og mangelfuld godtgørelse af sagsomkostninger er centrale forklaringer på, at mange virksomheder hellere holder sig væk. Det fastslår en rapport fra den retspolitiske tænketank Justitia.
“Der er ingen tvivl: Erhvervslivet fravælger i stort omfang retssager. I et demokratisk retssamfund er det et kæmpe problem,” siger Henrik Rothe, projektleder ved Justitia og tidligere retspræsident ved Sø- og Handelsretten.
Tænketanken iværksatte en undersøgelse af erhvervslivets retssikkerhed i efteråret afstedkommet af bekymring over bl.a. ventetider og mangelfulde godtgørelser af omkostninger til vindere af retssager. De bange anelser er resulteret i et 150 siders øksehug af en rapport, der sigter efter at fælde ellers solidt stående forklaringer i debatten. Herunder forklaringen om, at det kraftigt stigende antal straffesager, der i øvrigt er politisk prioriterede, sender erhvervslivets civile sager bag i køen.
“Det passer ganske enkelt ikke. Man har øget ressourceforbruget på straffesager, men man har ikke flyttet ressourcer fra de civile sager. Ressourceforbruget er uændret, selvom sagstallet er faldet dramatisk.” Ressourcekrævende almindelige civile sager er faldet i antal på ti år. Andelen af småsager er steget.
Justitia
Ifølge Justitia er forklaringen et markant produktivitetstab i domstolene. Det bestrides af Domstolsstyrelsen, som kritiserer Justitia for ikke at bruge styrelsens vægtede regnemodel. Ifølge den model har produktiviteten på civile sager stået stille i 11 år. Men et fald er der ikke tale om.
“Det er ærgerligt, at rapporten ikke bruger disse tal, og at dette centrale forhold ikke er fuldt belyst med de tal, der rent faktisk foreligger,” skriver Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen, i en mail til Børsen, hvor han understreger: “Vi er i øvrigt glade for, at der sættes fokus på erhvervslivets adgang til og samarbejde med domstolene.”
Henrik Rothe kalder styrelsens regnemetode “en uigennemsigtig ressourcestyringsmodel og ikke et produktivitetsbarometer”. I stedet har Justitia brugt offentligt tilgængelige tal og data fra Domstolsstyrelsen.
“De er faktuelle, objektive, verificerbare og transparente. Jeg står fuldt ud på mål for metoden, men jeg forstår godt, hvis den giver Domstolsstyrelsen et forklaringsproblem,” siger Rothe.
“Der er ingen tvivl: Erhvervslivet fravælger i stort omfang retssager
Henrik Rothe, projektleder, Justitia
Justitias konklusioner bekymrer Preben Bang Henriksen (V), formand for Folketingets Retsudvalg.
“Det kalder på en omfattende gennemgang af domstolenes virke,” siger Henriksen.
At virksomheder blot kan se frem til at få dækket en tredjedel af de faktiske omkostninger, selvom de har vundet en retssag, “er i sig selv medvirkende til, at domstolsbehandling fravælges i ikke ubetydeligt omfang,” konstaterer Justitia, der i rapporten konkluderer, at det er “tvivlsomt, om landsretspræsidenternes takster for sagsomkostninger lever op til retsplejelovens forarbejder.”
Ifølge Preben Bang Henriksen var muligheden for at vinde sagen tidligere det afgørende element i virksomheders vurdering af, om sagen skulle føres.
“I dag er voldsomt stigende udgifter og stigende sagsbehandlingstid parametre, der spiller en langt større rolle end tidligere,” siger han.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) er bekymret over udviklingen.
“Det er bekymrende, hvis der – som Justitias analyse peger på – er forhold, som afholder landets virksomheder fra at anlægge civile sager ved domstolene. Derfor har jeg bedt Retsplejerådet om at undersøge årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved domstolene – og i den forbindelse overveje, om reglerne på området bør ændres.”
