Hvorfor er der grund til at holde godt øje, når virksomhederne vender domstolene ryggen? Fordi det i det lange løb vil få de gode til at græde og de onde til at le. Fortsætter fravalget af domstolene, kan retssamfundet sættes i skred og give øget spillerum til eksempelvis økonomisk kriminelle eller ganske almindelige snydere.
To centrale grunde forklarer faldet i erhvervslivets fravalg af civile sager: Ventetider og manglende godtgørelse til vindere af retssager. Godtgørelserne har hidtil været et anliggende for retspræsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Niveauet var ikke pristalsreguleret i 11 år, da Børsen beskrev problemet i efteråret. Så blev det reguleret, men på en måde, der ikke fjerner problemet.
Målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for civile sager på 15 måneder er aldrig blevet overholdt af Domstolsstyrelsen, der ifølge egne udsagn igennem et årti ikke har løftet produktiviteten. Efter Justitias rapport er styrelsen nu gået i talkrig med tænketanken, som har beregnet et markant fald i produktiviteten.
Hverdagen i domstolene er ikke nem. Der er koks i teknikken, dommerne synes, at de er for få, retspræsidenterne beklager straffesagernes vækst og politiske prioritering. Alle – også skiftende justitsministre – beklager, at Per og Pouls værtshusslagsmål overhaler erhvervssagerne. De to slagsbrødre er i øvrigt blevet klassikere i debatten.
Justitias analyse tager luft ud af håbet om, at hvis man bruger flere penge på straffesager, så løses knuden. Tænketanken udfordrer også et system, der flere gange har undersøgt sig selv og fået hårde svar tilbage. Tag konsulenthuset Implement, som i en brugeranalyse for Domstolsstyrelsen i 2018 konkluderede:
“Langt de fleste respondenter peger på, at begrebet “uafhængighed” bliver anvendt som et værn mod forandringer, som dommer, retter eller Domstolsstyrelsen ikke er indstillede på at imødekomme. Indtrykket er, at modstanden snarere end at have et fagligt ophæng ofte kan bunde i et bekvemmelighedshensyn.”
