ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dyr talentjagt indledt i revisionsverdenen

Jagten på talenter er intensiveret i revisionsbranchen, og prisen på de bedste kandidater har aldrig været højere.

Der er udbrudt kamp om både kunder og dygtige partnere på det danske revisormarked efter 48 danske KPMG-partnere med adm. direktør Jesper Koefoed i spidsen har valgt at bryde ud af KPMG-netværket for at gå sammen med Ernst & Young (EY).

"Prisen for talenterne har aldrig været større."Anders Dons, adm. direktør i Deloitte.

Bølgerne går højt i branchen, hvor det er afgørende at have de bedste folk om bord. Det betyder også, at nye talenter inden for revision og rådgivning er i høj kurs, og revisionshusene gør, hvad de kan for at tiltrække dem.

"Der er en skærpet kamp om talenter i den omvæltning, der er i branchen netop nu," forklarer Kim Füschel, der er managing partner hos PwC.

Prisen har aldrig været større

Det smitter af på prisen. Talenterne har aldrig kunnet kræve mere.

"Risikostyring for os i revisionsbranchen handler i høj grad om omdømme. Og om at tiltrække talenterne. Konkurrencen om dem har aldrig været større. Og prisen for talenterne har aldrig været større," siger Anders Dons, der er adm. direktør i Deloitte.

Virksomheder
Nye regler truer revisorgiganter
At revisionshusene er villige til at betale i dyre domme for dygtige folk er der en særlig grund til.

De er nemlig dikterende for kundebasen, som der i øjeblikket bliver kæmpet ekstra hårdt for.

"Det er ikke sådan, at de (kunderne, red.) ringer til os, udelukkende på grund af vores brand. Revision og rådgivning handler i høj grad om tillid og om personlige relationer," forklarer Anders Dons.

KPMG-netværket på jagt

Fusionen mellem EY og KPMG ventes at blive godkendt i løbet af andet kvartal, og den efterlader EY som andenstørste revisionshus herhjemme. Deloitte er stadig størst, og PwC ryger ned som nummer tre.

Det efterlader samtidig også det internationale KPMG-netværk amputeret herhjemme, men den australske formand Michael Andrew vil genskabe et dansk KPMG gennem opkøb og nyansættelser.

Han håber både at kunne tiltrække folk udefra, men også at flere KPMG-topfolk ønsker at blive som en del af KPMG-netværket. Det er blandt andet dette, der har sat gang i en intensiveret kamp om de bedste partnere og talenter.

Indtil videre er der dog ikke mange, der har valgt at blive i KPMG. Pr. dato har Jesper Koefoed modtaget opsigelser fra seks medarbejdere - en enkelt ikke-revisionspartner og fem øvrige medarbejdere.

Afviser kandidatur

KPMG-netværket mangler også stadig at melde ud, hvem der bliver topchef i det nye KPMG i Danmark.

I den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev bliver revisor Finn L. Meyer nævnt som kandidat. Han er i dag partner med ejerskab hos KPMG, men han afviser selv, at være i spil til topposten.

”Jeg kan blankt afvise, at jeg på nogen måde er i spil til mulige stillinger i et nyt KPMG i Danmark. Det er hverken et spørgsmål om klausuler eller økonomi. Jeg forbliver som partner i det firma, jeg i dag og også fremover, efter den annoncerede aftale om sammenlægning, er medejer af," har Finn L. Meyer tidligere på ugen udtalt til Børsen.

Virksomheder
Top-revisor afviser direktørpost i nyt KPMG
Virksomheder
BDO og Beierholm klar til at fiske kunder ud af revisorkrig


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis