ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

BDO og Beierholm klar til at fiske kunder ud af revisorkrig

Opdateret kl. 13.26- At KPMG går sammen med Ernst&Young (EY) ryster hele posen med revisorer og kunder herhjemme. At der bliver vendt op og ned på branchen, står cheferne for BDO og Beierholm klar til at udnytte.

KPMG Danmark, der i dag er det tredjestørste revisorhus herhjemme, går sammen med EY for at fortsætte i sidstnævntes navn.

KPMG, der er et internationalt netværk, bliver dermed voldsomt barberet på det danske marked, og selv om revisionsgiganten arbejder på at etablere sig på ny i Danmark, bliver det i første omgang i en mindre skala.

Virksomheder
Rivaler tvivler på lykkeligt KPMG-eventyr
Omkring 300 ansatte inden udgangen af næste år, er målet ifølge KPMG's formand Michael Andrew, der i dag ellers har omkring 1400 ansat i Danmark.

Det nye KPMG vil i første omgang heller ikke beskæftige sig med andet end de absolut største kunder.

Læs kort om sagen her

Står klar til nye kunder

Og det kan kun blive en fordel for de revisorhuse, der primært tager sig af de små og mellemstore virksomheder, som der i øvrigt er rigtig mange af herhjemme.

Det mener Stig Holst Hartwig, adm. direktør i BDO, der er det fjerdestørste revisionshus i Danmark.

Han er klar til at kapre kunderne, der falder uden for kategorien af store internationale koncerner.

"Det her handler i vores optik om en yderligere polarisering i revisionsbranchen. Vi har de store, amerikansk baserede kæder på den ene side, og de mindre, lokalt forankrede på den anden. I midten står vi så, som den største SMV-revisor," siger adm. direktør Stig Holst Hartwig, der står i spidsen for små 1100 BDO-ansatte.

Rival er også klar

Hans rival hos Beierholm afventer ligeledes spændt, hvad der kommer til at ske på markedet.

"Vi forholder os til, hvad det giver muligheder. Det er klart, at de mindre og mellemstore kunder er vores kerneområde, og vi har det da fint med, at KPMG-netværket ikke vil gå efter dem," siger adm. direktør i Beierholm, Kenneth Jensen.

"Det, der bliver rigtig spændende at se, er, om KPMG som en del af EY vil fortsætte den strategi, som EY tidligere har meldt ud – nemlig at de kun vil gå efter de helt store kunder."

Flytter noget over

BDO har netop afleveret et regnskab for 2012/2013, som er mere end godkendt ifølge direktøren.

Virksomheder
Revisorkrig er en kattepine for kunderne
"Vi er ikke i tvivl om, at det her flytter noget over til os, der har en fokuseret strategi om at eje denne gruppe af SMV-kunder. Det kan man også se i vores resultater," siger Stig Holst Hartwig.

Omsætningen er vokset fra 810 mio. kr. året før til nu 846 mio. kr.

Bundlinjen lander på 36,5 mio. kr. – men da der bliver udbetalt udbytte til partnerne er overskuddet reelt langt større.

Hvad der er udbetalt i udbytte oplyser BDO ikke, men der er samlet udbetalt 520 mio. kr. i såkaldte gager sidste år. Til gavn for blandt andet de 55 ud af 150 partnere, der har aktier i BDO gennem et holdingselskab.

"Indtjeningen udvikler sig tilfredsstillende," nøjes Stig Holst Hartwig med at konstatere og tilføjer:

"Der er ingen tvivl om, at vi vinder markedsandele. Vores vækst er både organisk og baseret på strategiske opkøb."

Andre er også klar

BDO og Beierholm er ikke de eneste, der står klar i kulissen.

Virksomheder
KPMG-partnere i udbrud er på vækstjagt hos ærkerival
Kampen om retten til at rådgive og revidere de største danske virksomheder er også fløjtet i gang og står ikke kun mellem det nye KPMG og Ernst&Young (EY).

Også Deloitte og PwC vil gerne have fingre i storkunder som Carlsberg, A.P. Møller Mærsk, Danfoss, ISS, Nordea, Bestseller og Velux, der i dag er på KPMG's kundeliste.

"Det vil medføre en masse bøvl for virksomhederne, hvis de automatisk følger med KPMG over til EY. De store danske virksomheder har rigtig mange datterselskaber i udlandet, og hvis de skal følge med over til EY, så bliver det jo et kæmpe arbejde."

"Derfor vil de nok kigge på helheden, inden de træffer en beslutning. Hvis de når til, at de vil skifte firma, så er vi klar," har Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør i PwC, tidligere udtalt til Børsen.

Deloitte er det største revisorselskab herhjemme. Det nye EY vil lægge som nummer to fulgt af PWC, BDO og Beierholm.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis