Da Cees 't Hart blev hentet til Carlsberg af formand Flemming Besenbacher i 2015, var det med en klar opgave: Carlsberg skulle ud af års dødvande og brudte vækstløfter under den forrige ledelse. Det krævede først og fremmest et finansielt stærkere Carlsberg, lød Harts analyse. Det skulle være tilløbet til ny vækst – uden at ødelægge værdi for aktionærerne, hvilket tidligere har været en akilleshæl for Carlsberg.
Kritikere vil sige, at det er gået lidt langsomt. Men der er dog sket temmelig meget internt, og eksternt har investorerne kvitteret for den turnaround, Hart har stået for i Carlsberg, så aktiekursen i dag – selv efter coronauroen – ligger mere end 50 pct. højere, end da han kom til. Blandt meget andet har han sikret, at bryggeriet ved indgangen til 2020 kun stod med en gæld på godt 18 mia. kr. Til sammenligning var den over 30 mia. kr., da Hart kom til. Drømmen var, at den lavere gæld skulle bruges til at være offensiv. Det var i år, at Hart efter fem års tilløb skulle krone sin strategi og vise, at han har spillet kortene rigtigt, så Carlsberg igen kunne tage et væsentligt væksthop. Gerne med et stort opkøb i Kina, som har været en hed Carlsberg-drøm i mere end ti år.
