ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pandora-topchefen Alexander Lacik er i fuld gang med at forberede sig på, hvad der skal ske, når selskabets nuværende transformation er gennemført næste år.

En ny strategi for selskabet er undervejs, og her står især produktinnovation øverst på markedets ønskeseddel, fortæller flere analytikere til Børsen.

“Der bliver brug for andre platforme fremadrettet ud over Moments-platformen og charms til at drive væksten. Charms er stadig vigtig for Pandora, men der er brug for andre ben at stå på i Pandora,” siger analytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær.

Hun bakkes op af Klaus Kehl, analytiker i Handelsbanken, der følger Pandora tæt:

“Der er mange andre selskaber, som har flere platforme, som de står på, og her er Pandora lidt mere enbenet. Men hvis de fik udtænkt nye koncepter, som kan være med til at bære en større andel af omsætningen fremadrettet, så vil det være vigtigt,” siger Klaus Kehl.

Kom i år 2000

Pandora har bygget sin forretning op omkring sine charms-armbånd, hvor kunderne opfordres til at samle på forskellige vedhæng, de såkaldte charms, som kan sættes på armbånd.

Moments-platformen blev indført i år 2000 og var den første kollektion, som præsenterede forbrugerne for charms-konceptet, og er stadigvæk en storsællert for Pandora, der det seneste år især har fokuseret på nye charms-kollektioner baseret på samarbejder såsom eks. en Harry Potter-kollektion.

Blandt analytikere og hos Pandora selv har der igennem flere år været snak om, at charms-forretningen fylder for meget hos Pandora, og det understregede regnskabet for årets andet kvartal endnu en gang. Her tegnede salget af charms sig for 53 pct. af det samlede salg, og tager man omsætningen fra armbånd med, der hænger uløseligt sammen med charms, så er tallet 71,2 pct.

Charms er stadig vigtig for Pandora, men der er brug for andre ben at stå på i Pandora

Janne Vincent Kjær, analytiker, Jyske Bank

Hertil kommer salget af ringe, øreringe og halskæder.

Ifølge Alexander Lacik ventes Pandoras turnaround at være afsluttet i første halvår af 2020, og så skal fokus vendes mod vækstinitiativer.

“Pandora kommer i den nye strategi til at kigge på, hvordan de kan være hurtigere og bedre på innovationssiden til at komme med nogle produkter, som kunderne efterspørger,” siger Klaus Kehl.

Ifølge analytikerne handler det ikke om, at den nuværende Moments-platform og charms-delen skal skæres væk. Den skal blot gentænkes, og så skal der andre produktben at stå på.

53​

pct. af omsætningen i andet kvartal kom fra salget af charms

“Pandora kan ikke se sig bort fra, at charms-delen fylder en stor del af forretningen. Den del skal stadigvæk vokse, men der er behov for andre ben at stå på,” siger Janne Vincent Kjær.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis