Danske og skandinaviske firmaer tager for let på risikoen for at blive viklet ind i korruption i lande, hvor den slags overtrædelser er en indgroet del af erhvervsmiljøet.
Det mener en international ekspert i korruptionsbekæmpelse, Alexander Ghazvinian, der har flere årtiers erfaring i antikorruptionsbekæmpelse og etikprogrammer i store multinationale koncerner. Han havde i årene 2015-2019 en rolle som ekspert i korruptionsbekæmpelse hos A.P. Møller-Mærsk og dermed stor indsigt i danske og skandinaviske koncerners beredskab.
Mærsk beskriver ham som “en af drivkræfterne bag udarbejdelse og udrulning af vores styrkede indsats mod korruption.” Storkoncernen er sammen med Carlsberg og FLSmidth hvirvlet ind i aktuelle sager med anklager om mulig korruption. Og det er ikke overraskende for Alexander Ghazvinian:
Alexander Ghazvinian
“Hvis man skal komme med et enkelt svar på hvorfor, er det: jeres kultur. De skandinaviske lande ligger pænt i forhold til at være fri for korruption. Men det skaber det problem, at jeres ledere ikke trænes grundigt nok. De er ofte ikke tilstrækkeligt opmærksomme på risici ved at drive forretning i højrisikolande,” siger Alexander Ghazvinian.
Alexander Ghazvinian forlod i 2019 Mærsk til fordel for en rolle som chief compliance officer i det schweiziske firma Sicpa, der producerer udstyr til fremstilling af pengesedler og dokumenter med særlige sikkerhedskrav.
Han understreger, at han ikke vil udtale sig specifikt om Mærsk og ikke har noget udestående med sin tidligere arbejdsgiver. Men han har i kraft af sine erfaringer en kritisk opfattelse af, hvordan hans fagområde er prioriteret i skandinaviske koncerner:
“Ofte er området udsat for sparebestræbelser
Alexander Ghazvinian, chief compliance officer
fra topledelsens side
“Og det er ikke højt nok. Ofte er området udsat for sparebestræbelser fra topledelsens side. Jeg har oplevet, at højt placerede ledere ikke forstod basale problemstillinger omkring korruption. På nogle punkter er I år bagefter internationale koncerner – også fordi I ikke har haft de store sager, som har tvunget andre til vidtgående metoder,” siger Alexander Ghazvinian.
Han anerkender, at mange skandinaviske koncerner har gjort fremskridt. Men de er efter hans mening stadig ikke på topniveau og har en blind vinkel: Gamle sager, som firmaerne åbenlyst har svært ved at håndtere.
“Det er, som om man håber, at de bare forsvinder,” mener han.
En anden blind vinkel for skandinaviske ledere er den store rækkevidde, som både USA's og Storbritanniens myndigheder ifølge disse landes lovgivning har givet sig selv over for korruption begået ikke bare af egne statsborgere, men af alle.
“Hvis bestikkelsen er foregået i dollar, via en amerikansk mailserver, eller hvis dine aktier eller obligationer er noteret på en amerikansk børs, er holdningen hos de amerikanske myndigheder, at så kan du retsforfølges og udleveres. Det kan man selvfølgelig være uenig i, men så kan enhver forretningsrejse medføre en risiko for, at man ender i orange fangedragt,” siger Alexander Ghazvinian.
var året, hvor USA gjorde al korruption på fremmed jord til en forbrydelse
USA indførte i 1977 den såkaldte Foreign Corrupt Practices Act, der gør al korruption på fremmede markeder til en forbrydelse.
Adskillige europæiske koncerner som Daimler, Siemens og Airbus har måttet betale store bøder til USA's myndigheder for deres rolle i korruptionssager.
Andre kendte firmaer som Rolls-Royce og supermarkedsgiganten Walmart har måttet acceptere at have en myndighedsudpeget kontrollant til at overvåge ledelsen i flere år som led i et forlig med myndighederne.
