ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Da Mærsk blev centrum i ebolaens epicenter

I august brød helvede løs i Liberia. Landet blev erklæret i undtagelsestilstand af landets præsident, efter at den dødbringende ebola-epidemi eskalerede.

Udmeldingen fik straks svære konsekvenser for det hårdt pressede land i Vestafrika, da internationale virksomheder og ngo’er trak sine ansatte hjem og investeringer i landet blev sat i bero.


"Ebola kom ikke som en tyv om natten. Vi har forberedt os siden foråret"- Peder Søndergaard, adm. direktør APM Terminals Afrika og Mellemøsten



For landets vigtigste adgangsvej, hovedstadshavnen Freeport of Monrovia, var situationen dog ganske anderledes.

Virksomheder
Stædige Mærsk vinder på ebola-mareridt
Mange måneders forberedelse

Freeport of Monrovia drives af Mærsk-selskabet APM Terminals. Havnen tegner sig for 99 pct. af alt import og eksport i Liberia, og håndteringen af ebola har derfor ikke overraskende spillet en stor rolle for Mærsk-selskabet.

Det fortæller adm. direktør for Mærsk i Afrika og Mellemøsten, Peder Søndergaard.

”Ebola kom ikke som en tyv om natten. Vi har forberedt os siden foråret, og da Liberia bliver erklæret i undtagelsestilstand, havde vi allerede vores sikkerhedsforanstaltninger implementeret,” siger han.

Importen skrumper

Sikkerhedsforanstaltninger er blandt andet checkpoints med afvaskning af hænder og sko, måling af kropstemperatur og store plakater, som fortæller om, hvilke forholdsregler både medarbejdere og besøgende på havnen bør tage.

”Det her har hjulpet til, at havnen har kunnet levere et stabilt produkt,” siger Peder Søndergaard og uddyber:

”Ebola har ikke gjort det nemmere at rejse til og fra Liberia. Alene de internationale flyruter er blevet reduceret til tre, og vi oplever, at importen falder. Det mest nyttige, vi kan gøre for Liberia, er at holde havnen i gang. For hjælpeorganisationer er logistikken en større udfordring end ressourcerne.”

Penge
Olielavine har kostet Mærsk-aktien 85 mia kr
Fire i år Liberia

Peder Søndergaard vurderer, at Liberia bogstaveligt talt ville kunne lukke helt ned uden havnen, da det slet ikke ville være muligt at flyve de mængder gods, der går igennem havnen.

APM Terminals gik ind som investor og operatør i 2010 efter aftale med Liberias regering.

Havnens største rederi er Maersk Line. Med en samlet markedsandel i Liberia på 75 pct. er administrerende direktør for Maersk Line i Liberia, Eva Kops, ikke et øjeblik i tvivl om, at Maersk Line kunne trække stikket på Liberia.

”Det har været vores holdning hele vejen igennem, at vi bliver nødt til at blive og holde vores kontor åbent og sikre, at skibet kan anløbe hver eneste uge,” siger Eva Kops og uddyber:

”Med så betragtelig en markedsandel har vi et stort ansvar overfor befolkningen og et land, hvor alt bliver importeret, og hvor alle grænser er blevet lukket. Vi ved, at det betyder meget, at kunderne kan regne med at der kommer et skib hver uge.”

Lang stribe greb mod sygdommen

Beslutningen har betydet, at rederiet har måttet indføre svære sikkerhedsprocedurer og omlægge ruter, da nabolandene straks efter undtagelsestilstanden valgte at lukke for skibe fra Liberia, Guinea og Sierra Leone.

”Det er vigtigt for os, at de skibe, der kalder Monrovia, føler sig sikre i havnen. Derfor har vi opsat en lang række foranstaltninger, som skal hindre smittespredning,” siger Eva Kops.

Sikkerhedsforanstaltningerne har blandt andet betydet, at besætningen på skibet ikke længere giver hånd til myndighederne, som på kaptajnens bud kan blive pålagt at bære heldragt.

Priser ville eksplodere

Maersk Line har 19 ansatte på kontoret i Liberia, som varetager selskabets aktiviteter i Liberia. Rederiet har til trods for ebola-epidemiens udbrud formået at opretholde et anløb hver uge, imens andre rederier har reduceret til at kalde skibe ind efter behov.

”Vi har et fast anløb hver uge for at have regelmæssig import. Uden regelmæssig import ville priserne på de mest nødvendige varer uden tvivl stige med det resultat, at dele af befolkningen kunne have svært ved at forsørge sig selv,” siger Eva Kops.

Virksomheder
Bank: Mærsk-aktien skal stige vildt trods olieprygl
Sikrere med nye rutiner

Direktøren er en af 19 medarbejdere hos Maersk Line i Liberia - og den eneste udefrakommende, som hun siger. Hun understreger det afgørende i den lokale tilstedeværelse.

”Det har været vigtigt, at vi har været til stede og kan fortælle hjem om de faktiske forhold her på stedet, som er anderledes end dem, der bliver formidlet i medierne,” siger Eva Kops.

Det betyder ikke, at situationen skal undervurderes, forklarer Eva Kops, men hun mener, at ebola er en sygdom, som det er muligt at tage afstand fra med de rette forholdsregler.

”Det betyder, at mange hverdagsrutiner har skullet omlægges, men det har været med til at gøre, at både medarbejderne og jeg føler os sikre,” siger Eva Kops.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis