I takt med at presset stiger på covid-19, viser den sig som en langt mere lumsk modstander end hidtil. Nye mutationer og varianter udfordrer os, netop som vi troede, at vi havde lært vores modstander af kende.
“Med de nye varianter er vi gået ind i en ny fase af pandemien,” siger Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut, SSI.
Krause er en af regeringens faglige toprådgivere, og i et interview med Børsen deler hun SSI's risikobillede på vej ind i et forår, hvor afgørende slag skal vindes, hvis vi skal nå det mål, SSI-chefen selv håber på:
“Vi må se, hvad der sker med vaccineplanerne. Det er jo kun planer. Men når vi når hen til den 27. juni, har vi årstiden med os, og jeg tror, at vi vil stå et helt andet sted, end vi gør nu. Personligt håber jeg, at det værste er overstået herhjemme, når vi når sankthans.”
I øjeblikket er knaphed i vaccineproduktionen og kampen om at blive vaccineret først det store samtaleemne. Men udfordringen er langt mere kompleks.
Tyra Grove Krause understreger, at virussens evne til at mutere er en alvorlig udfordring. Fire varianter har lige nu særlig opmærksomhed: den britiske, to brasilianske og en sydafrikansk.
Den britiske variant er ifølge Pfizer følsom over for vaccinerne.
“Men der er bekymring om vaccineeffektivitet for den sydafrikanske og de brasilianske varianter. Derfor er vi nødt til at holde meget skarpt øje med dem,” siger hun.
“Vi skal jo helst have nogle langtidsholdbare løsninger. Det er rejseforbud ikke
Tyra Grove Krause, afdelingschef ved Statens Serum Institut
“Vi forventer stadig, at vaccinerne virker, men vi er selvfølgelig meget bekymrede for, om der skulle komme en ny variant, der virkelig er resistent over for vaccination. Det vil virkelig have stor folkesundhedsmæssig betydning. Det vil blive noget rod med vaccinerne og de programmer, vi giver dem efter. Det er en helt ny situation, hvis vacciners effekt virkelig bliver udfordret.”
Tyra Grove Krause har dog svært ved at forestille sig fuld modstandsdygtighed:
“Risikoen er nærmere, at vaccinens effekt nedsættes, så vaccinerne løbende må justeres. Men det vil også være lidt af en gyser for vaccinationsprogrammet. Men samlet set tror vi stadig, at vaccinerne er ret robuste – også over for de nye varianter.”
Eksperterne og SSI er usikre på, om nye mutationer kan øge tilfældene af gensmitte, eller om man kan smittes af en ny variant, når man er blevet vaccineret mod en af de tidligere.
“Derfor er vi meget opmærksomme på vaccinesvigt – om der sker smitte med særlige varianter trods vaccination.”
Hidtil har gensmitte været et fænomen af ren akademisk interesse, fordi antallet af tilfælde har været for lavt til at udgøre et problem. Nu, hvor virus er under pres af en stigende immunitet eksempelvis i Brasilien, har man set mutationer af virus med nedsat følsomhed for antistoffer.
Ifølge Tyra Grove Krause kaldes fænomenet for “immune escape.”
“I Brasilien så man intens smittespredning i 2020, og i nogle områder blev mange immune. Nu ser vi stor spredning i antallet af syge i disse områder. Det er muligt, at vi er vidner til, at virus forsøger at undvige befolkningens immunitet ved at mutere.”
Ét er mutationers mulige modstandskraft over for antistoffer, noget andet er mutationernes øgede smitsomhed, som øger truslen mod samfundet. De aktuelle britiske erfaringer er en øjenåbner – også for SSI.
“Jeg må sige, at det er kommet som en overraskelse for mig, hvor stor en betydning, et mere smitsomt virus påvirker vores smittespredning og epidemikurven. Det kan få store konsekvenser for vores epidemikontrol.”
SSI anser det som “helt sikkert,” at den britiske variant er markant mere smitsom.
“Alt tyder på, at det også gælder den sydafrikanske og de brasilianske varianter. Når der opstår eksponentiel vækst, samtidig med at disse virusstammer har overtaget, tyder det på, at de er betydeligt mere smitsomme. Og så har de den samme mutation, som den britiske variant har, og som man går ud fra, hænger sammen med den øgede smitsomhed.”
Nye varianter kan også medføre højere dødelighed:
“Vi ved ikke noget om de sydafrikanske varianter. Men et mødenotat fra de britiske sundhedsmyndigheder viser, at der kan være en højere dødelighed forbundet med B117 på omkring 35 pct. sammenlignet med andre varianter.”
Dog tager Krause forbehold:
“Mødenotatet refererer til upublicerede studier, så vi kender slet ikke kvaliteten eller data. Men det indikerer en væsentligt øget dødelighed.”
Når modstanderen viser sig mere avanceret, bliver overblik endnu vigtigere. Gensekventering bliver derfor en afgørende radar.
Danmark og Island er lige nu de eneste lande i verden, der sekventerer alle positive prøver i en såkaldt helgenomsekventering.
Men processen er for langsom til, at data kan få operationel betydning i smitteopsporingen. To nye metoder, delta- og spike-sekventering, bliver derimod afgørende turboudgaver, fordi de kan levere svar inden for et døgn:
Delta-pcr-testene screener inden for et døgn for den mutation, som findes i de britiske og rumænske varianter samt i minkvarianterne. Delta-pcr screener ikke for de sydafrikanske og brasilianske varianter.
I en spike-sekventering kan man – i stedet for at sekventere hele virus-rna, som tager tid – koncentrere sekventeringen om de dele af virus, der koder for det spike-protein, hvor alle mutationerne sidder.
“Det kan bruges operationelt i smitteopsporingen. Og det er svar, der skal dække alle de varianter, der har vores interesse nu – og også nye mutationer i spike-proteinet.”
Selvom der fortsat er mange jokere på spil, er Danmark relativt godt rustet til en endnu mere alvorlig fase af pandemien, understreger Tyra Grove Krause.
“Vi er ved at være godt forberedt på det, der kan ske med B117. Vi opdagede det tidligt og var i stand til at reagere. Det betyder, at vi nu har smittetallene ret langt nede – og vi kan nå at komme længere ned.”
Mens Danmark deler en verdensrekord i gensekventering med Island, så er smitteopsporingen blevet kraftigt kritiseret af eksperterne.
Det er et problem nu, hvor vores evne til at dæmme op for mere smitsomme, dødelige og modstandsdygtige varianter afgør, hvornår vi kan åbne samfundet igen.
Tyra Grove Krause erkender, at sekventeringen ikke nytter, hvis smitteopsporingen halter.
“Så er det til ingen nytte. Det skal selvfølgelig hænge sammen, det er rigtigt. Skal det lykkes, kræves det, at vi sætter ind flere steder.”
Hidtil har myndighederne frarådet danskerne at rejse. Men fund af nye varianter herhjemme udløser nye overvejelser om mere vidtgående tiltag.
“Den sydafrikanske variant er påvist hos fire danskere, og det sætter tanker i gang – ikke kun om smitteopsporing,” siger Tyra Grove Krause, der ikke afviser, at det – set ud fra et pandemisynspunkt – kan være nødvendigt at lukke mere ned. Eller rettere at forbyde rejser.
“Selvom jeg aldrig troede, at sådan noget med rejserestriktioner skulle bringes i spil, så har de nye varianter skabt en anden situation. Vi vil simpelthen gerne forsinke spredningen af nye varianter, nu hvor vi nærmer os målet med at få beskyttet ved at få vaccineret alle de sårbare.”
Forudser du et rejseforbud?
“Jeg håber meget, man kan undgå det ved i stedet at fokusere på test og isolation af indrejsende. Vi skal jo helst have nogle langtidsholdbare løsninger. Det er rejseforbud ikke, og det kan også have konsekvenser for de lande, man lukker ude.”
