Hvis du bag mundbindet håber, at 2021 vil afslutte covid-19-pandemien og åbne verden igen, så hold fast i håbet. Og tålmodigheden. Du får brug for begge dele. Men du skal også vide at ifølge dem, der har det bedste globale overblik, er der flere ukendte end kendte faktorer.
Og kun ét ligger fast: Covid-19 vil bruge menneskeheden som trojansk hest længe endnu, for uanset hvor meget vi holder afstand, bruger værnemidler, lukker ned og tester, vil virussen kunne trænge bagom vores forsvarslinjer. Derfor vil der trods vaccineeufori gå mindst et år, før vi er ude af pandemiens første, akutte fase.
“Vi er først lige begyndt at forstå, hvad det vil sige at leve sammen med covid-19. Desværre må vi forvente, at covid-19 vil være en del af det globale virale landskab i meget lang tid fremover. Derfor er det så vigtigt, at vi har den under kontrol globalt,” siger Richard Hatchett, pandemirådgiver for to amerikanske præsidenter, George W. Bush og Barack Obama. Nu leder han klodens koordinerede indsats for at sikre en så høj og så ligelig vaccineimmunisering af alle lande som muligt.
Richard Hatchett har håndteret bl.a. ebola-, zika- og sarsepidemier fra Det Hvide Hus. Covid-19 er i en helt anden liga.
“Det er den måske største samlede trussel, som videnskaben, regeringer og vaccineindustrien har stået overfor nogensinde. Men vi har bevæget os fremad meget hurtigt, og vi er kommet længere, end vi drømte om blot for få måneder siden. Derfor skal vi holde fast i håbet,” siger han i et interview med Børsen.
Richard Hatchett er en af hærførerne i udmattelseskrigen mod covid-19. Som direktør for Cepi, The Coalition for Epidemic Preparedness Innovations, er det hans job at levere en hurtig og bred respons på sundhedstrusler, der kan bekæmpes eller forebygges med vacciner.
Cepi blev lanceret i Davos i 2017 og stiftet af Norge, Bill & Melinda Gates Foundation og World Economic Forum og har Danmark blandt bidragyderne. Eksempelvis har Cepi investeret lidt over 1 mia. dollar i udviklingen af adskillige vaccinekandidater, herunder Moderna og Astra Zeneca. Cepi driver et centralt laboratorie, hvor samtlige covid-19-vaccinekandidater vurderes.
Det er første gang i verdenshistorien, at vi bruger vacciner mod en viruspandemi, og aldrig i den medicinske historie er vacciner udviklet og sat i produktion så hurtigt. Det er en videnskabelig sejr i liga med månelandinger, og som viser, hvad menneskeheden kan, når det gælder.
Cepi leder sammen med vaccinealliancen Gavi og Verdenssundhedsorganisationen WHO det såkaldteCovax-program, der med dansk støtte skal sikre en retfærdig global fordeling af vacciner.
Hvorfor det er vigtigt, vender vi tilbage til i denne artikel, hvor vi undersøger de afgørende ubekendte, den største frygt og ikke mindst: Hvordan og hvornår vi får vores frihed igen?
Svarene er fulde af forbehold. For ingen ved eksempelvis, om vaccinen faktisk beskytter de ældste og de svageste. Men når 2021 går på hæld, kan vi – om alt går vel – vinke pandemiens første, akutte fase farvel. Herhjemme.
Men det afhænger af svaret på et fundamentalt spørgsmål: Hvor god er vaccinen?
“Det er en utroligt god vaccine. Faktisk er den så god, at det næsten lyder for godt til at være sandt. Lad os virkelig håbe, at den virker så godt. Jeg tror det faktisk. Hvor god den er i risikogrupper, som de meget ældre, vil de kommende måneder vise,” siger Lone Simonsen, professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet.
Professoren, der i øvrigt samarbejdede med Richard Hatchet, mens hun arbejdede i det amerikanske National Institute of Health, understreger, at usikkerheden fortsat er stor:
“Det er jo første gang, vi tager kampen op mod virus.Vaccinerneer rettet mod spike-proteinet på virus – ikke mod hele virusset. Vaccinerne er meget lovende. Men selv om alt går efter planen, tager det tid at få danskerne immuniserede,” siger hun.
Danmark har forhåndsbestilt 13 mio. doser vaccine, og hvert individ skal have to skud. Leveringstidspunkter og størrelsen af hver leverance er uklar på grund af knaphed på global produktionskapacitet.
Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, vurderer, at vi i Danmark tidligst kan forvente en bred og robust vaccinedrevet immunitet i befolkningen i slutningen af 2021.
“Det kan man håbe, men det forudsætter, at vi undgår store skuffelser undervejs. Usikkerheden er stor,” siger han og uddyber:
“I det første halvår vil langt størstedelen af befolkningen være uvaccineret. Der vil gå lang tid, før vi når noget, der minder om en vaccinedrevet flokimmunitet på 60-70 pct. af befolkningen. Så tålmodighed og disciplin bliver sammen med afstand og hygiejne nøgleord – også i 2021.”
Vaccinens effekt på de mest udsatte er altafgørende:
“Graden af restriktioner afgøres af de ældstes og mest sårbares respons på vaccinen. Vi ved, at influenzavacciner ikke virker særlig godt på folk over 80 år. Så det er stadig usikkert, om dem, der står til at få vaccinen først, faktisk får den respons mod virus, vi håber. Hvis ikke vaccinen har tilstrækkelig effekt på de allerældste, skal de beskyttes indirekte ved, at alle omkring dem er vaccineret,” siger Lone Simonsen.
Men vi må indstille os på at bære masker og holde afstand i de næste måneder:
“Jeg regner med, at vi så småt kan sige farvel til ansigtsmasker og goddag til biografture og koncerter til sommer, måske i sensommeren. Dog ved jeg ikke, om man bliver så tidligt klar, at man kan afvikle en Roskilde Festival. Det afhænger af, hvor meget vaccine vi har, og hvor godt den beskytter de særligt udsatte.”
Kåre Mølbak, epidemiolog, professor ved Københavns Universitet og faglig direktør for infektionsberedskabet på Statens Serum Institut, forventer et fortsat coronaopgør resten af året:
“Smitten vil stadig være der, og der kan stadig komme udbrud og perioder eller situationer, hvor afstand og andre forholdsregler er nødvendige. Det bliver en lang rejse, før vi er helt fri af epidemien,” siger han.
Sommeren kan blive et åndehul, forventer Mølbak:
“Det kan godt være, at vi får en sommer, hvor alt ser ganske fornuftigt ud. Men til efteråret må vi forvente nye udbrud. Derfor er jeg meget forsigtig med at lave en forudsigelse af, hvornår smitten for alvor slipper taget i os. Men hvis vi kan se en rigtigt god effekt i risikogrupperne, så er vi i en meget bedre situation, end vi står i nu.”
Ifølge Hans Jørn Kolmos er der rundet en milepæl hver gang en ny befolkningsgruppe vaccineres.
“I de første måneder vil forsyningerne være begrænsede. Der bliver kø ved redningsbådene,” siger han og giver et tænkt eksempel:
“Hvad sker der, når det går op for borgere i Ringkøbing, at der bliver vaccineret i Odense – eller omvendt. Hvad vil du sige, når din nabo bliver vaccineret og kan gå i biografen, mens du selv må blive derhjemme? Det vil ikke gå stille af.”
En del af den offentlige debat har i 2020 handlet om, hvor langt vi skal gå for at beskytte enkelte liv frem for at lade pandemien rase. Lone Simonsen ser et højere formål: At beskytte sundhedssektoren.
“Sundhedsvæsenet er en kerne i vores samfund, og vi kan ikke tåle, at den lammes. Også i de kommende måneder er det vores vigtigste formål,” siger hun.
Men at redde leveår er et vigtigt delmål.
“Vi kan sikre 80-årige, 70-årige og folk i 60'erne et betydeligt længere liv ved at beskytte dem. Og ved at beskytte os mod smitte beskytter vi os mod langtidsvirkninger, som er en kæmpe ubekendt.”
Mindst 60 pct. af en befolkning skal vaccineres eller være naturligt immune, hvis virus skal bringes i defensiven.
Danmarks forhåndsreservation af 13 mio. doser vaccine koordineres afEU-Kommissionen, som har forhandlet aftaler på plads med flere vaccineproducenter. Medfinansiering af udviklingen har sikret EU en plads langt fremme i køen, som Danmark ikke selv kunne forhandle sig til. Begrænset global produktionskapacitet og rige landes køb af flere vacciner, end de har befolkninger til, komplicerer udrulningen. Så i første omgang er massevaccinationer de rige landes privilegie.
Ifølge en opgørelse fra amerikanskeDuke Universityover globale covid-19-vaccinehandler var 6,4 mia. doser af endnu ikke producerede vacciner i december allerede købt. Yderligere 3,2 mia. doser var reserverede eller under forhandling mellem de rige lande eller de mest velhavende mellemindkomstlande på den ene side og producenterne på den anden.
Eller sagt på en anden måde: De rige lande har powershoppet og spillet på flere heste. Eksempelvis har Canada lagt beslag på vacciner svarende til fem gange deres befolkning (seks gange, hvis man medregner optioner), USA kan vaccinere 4,5 gange flere, end de har befolkning til og forventer at vaccinere alle amerikanere, der har lyst i andet kvartal. EU har købt retten til at modtage vaccine svarende til knap to gange befolkningen.
Imens står omkring 92 lande helt udenfor køen, og her kommer Richard Hatchett, Cepi og Covax, ind i billedet.
“Lande med omkring en milliard mennesker har sikret sig syv mia. doser vaccine. Men de har kun brug for to mia. doser. Den overforsyning er de nødt til at gøre noget ved,” siger Hatchett, der understreger, at covid-19-vaccinen på grund af manglende global produktionskapacitet bliver en sparsom ressource i 2021.
Lige inden jul blev det aftalt, atCovax skal sikres to mia. doservaccine, og afhængigt af finansieringen kan 20 pct. af befolkningerne i verdens 92 fattigste lande blive dækket inden udgangen af 2021. Samtidig er der vedtaget en international mekanisme til fordeling af overskydende vaccineindkøb.
“Lyset for enden af tunnelen er lidt mere klart. Men vi er langt fra i mål, og vi vil kun komme i mål med en fælles indsats,” sagde WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus på en online-pressekonference, Børsen var inviteret med på, og hvor topchefer fra Astra-Zeneca, Johnsson & Johnsson samt sundhedsministre fra bl.a. Canada og Frankrig også bidrog til et situationsbillede.
personer havde frem til søndag morgen klokken 4.30 fået det første stik med vaccinen mod coronavirus.Det svarer til 0,69 pct. af Danmarks befolkning.
Ifølge enanalysefra Center for Global Development, CDG, en amerikansk tænketank, er rækken af lavindkomstlande milevidt fra at kunne begynde massevaccinationer i 2021. Visse mellemindkomstlande, eksempelvis Indien og Mexico, der i forvejen producerer vacciner i kontraktproduktion, har kunnet bruge dette aktiv til at sikre sig leverancer.
Richard Hatchett understreger, at covid-19 kan destabilisere i forvejen skrøbelige lande blandt verdens fattigste stater.
Men der er et større problem: Får virus lov at rase uhindret, øges risikoen for mutationer, som de nye vacciner ikke dækker. Det truer også sikkerheden for de velhavende landes vaccinerede befolkninger.
Allerede nu har mutationer i danske mink og ikke mindst i Storbritannien vakt dyb bekymring, for de viser, hvor ustabil en virus vi har med at gøre.
“De rigeste lande har sikret sig selv. Nu er spørgsmålet enkelt: Hvor langt vil de rige lande gå for at sikre jordens fattige befolkning – og dermed sig selv,” spørger Hans Jørn Kolmos.
Ligesom de øvrige eksperter ser Kolmos risiko for “uforudsigelige konsekvenser” af mutationer i virus ved fri smitte, som kan svække vaccinen.
“Lande, der tror sig sikre med et vaccineprogram, står nu med en sikkerhedsrisiko. For dem er ikkevaccinerede lande en trussel. Det afslører ubarmhjertigt, at virus er et fælles problem. Retfærdig distribution af vaccine bliver et vigtigere våben mod virus end hvert lands isolerede indkøb,” siger Hans Jørn Kolmos.
Ifølge Lone Simonsen er det pandemiens “milliondollarspørgsmål”, hvad konsekvensen bliver af, at kampen mod virus sker i så uens hastighed fra verdensdel til verdensdel.
“Det kan påvirke de lande, der arbejder på at opnå en form for kontrol med virus. Graden af immunitet i verdens fattige lande er med til at afgøre, hvor stor en del af vores normale tilværelse, vi kan få tilbage i Danmark,” siger hun.
“Globalt vil der gå mange, mange år, før vi vil se en stabilisering. Der skal en kæmpe indsats til. Selvfølgelig er det et problem, at hele lande mangler adgang til vaccine,” siger Kaare Mølbak fra SSI.
Richard Hatchett og Cepi observerer mutationer tæt og understreger, at der “er meget at lære”.
“Vi har bl.a. været meget opmærksomme på udviklingen i Danmark, hvor minkmutationer har spredt sig til mennesker. Alle virusser muterer. Og vi ved ikke endnu, hvordan covid-19 vil reagere på stigende immunisering blandt mennesker – naturligt og med vacciner. Men der kan opstå andre varianter, som kan undslippe vaccinen og sprede sig. Det må vi være årvågne overfor.”
Ifølge Richard Hatchett kan der blive to hovedscenarier:
- Virus muterer og vil som influenza konstant være foran vacciner, som derfor skal opdateres løbende.
- Virus er som mæslinger nogenlunde stabilt. Vacciner behøver derfor ikke at blive opdateret løbende.
“Indtil vi har levet med denne virus i noget længere tid, så må vi anse alt for muligt. Derfor må vi følge mutationer meget tæt,” siger han.
Vacciner kan gøre smitten håndterbar, selv om covid-19 bliver en fastboende gæst i menneskeheden. En ulige global fordeling på grund af “vaccinationalisme” gør det sværere. Og de fattige landes vaccinevacuum gør samtidig vaccine til hård geopolitisk valuta for f.eks. Kina eller Rusland overfor skrøbelige stater.
“Det er allerede forsøgt,” siger Jeppe Kofod, udenrigsminister (S).
Cepi, WHO
“Det er fint at tilbyde vacciner. Men det skal bare være transparent, reelt og forankret i WHO. Det er vigtigt, at vaccinen ikke bruges geopolitisk.”
Men især tidligt i pandemien har hvert land hyttet egne skind.
“Vi fejlede i foråret. Også i Europa. Alle lande kæmpede for sig selv. Der blev blokeret for forsyninger og handlet i strid med det indre markeds regler. Det skal vi undgå nu, for vi kommer ikke ud af den akutte fase, hvis vi ikke samarbejder – herunder også om at sikre vacciner til de fattigste,” siger Jeppe Kofod.
Lone Simonsen påpeger et muligt lyspunkt: At mange fattige lande har meget unge befolkninger.
“Halvdelen af befolkningerne i lavindkomstlande er under 30 år gamle, en aldersgruppe, hvor sygdommen er mild og man ofte ikke ville opdage infektionen. Det er gisninger. Men måske nærmer nogle områder sig flokimmunitet. Det har vi set i eksempelvis slumområder i Mumbai, Indien.”
Ifølge udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sikrer vi os selv ved at sikre de fattigste:
“Danmark kan ikke føle sig sikker, før alle er sikret. Derfor er det i Danmarks og alle landes interesse at verdens befolkninger bliver dækket ind med vaccine.Derfor støtter Danmark covax-programmet.”
I en coronatræt frygtsom verden kan skæv fordeling af vaccine udelukke fjerne destinationer for såvel erhvervs- som turistrejsende. Kåre Mølbak håber forsigtigt, at sommeren 2021 åbner for rejser i EU.
“Jeg ser nærmere for mig, at man kan komme en tur til Provence eller Rom, end at man kan rejse til eksempelvis Thailand. Måske åbnes der for nogle rejsemål, mens man vil være mere påpasselig med andre. Mange rejser vil helt sikkert være underlagt restriktioner, og nogle lande vil slet ikke være interesserede i masseturisme, før de har sikret deres eget sundhedssystem.”
Udenrigsministeriet laverrejsevejledningernetil danskerne, men Jeppe Kofod forudser, at store dele af verden vil være lukket land i 2021:
“Verden bliver ikke den samme i 2021 – heller ikke for rejsende. Det er evident. Der bliver udfordringer i hele 2021. Selv om man får sine vacciner i sit vaccinationskort, vil der være lande, der har restriktioner mod indrejse. Når de vestlige befolkninger bliver immuniserede, så ser det bedre ud. Men der vil være dele af verden, hvor man ikke nødvendigvis kan rejse ind.”
Ifølge Richard Hatchett kommer verden ikke ud af pandemiens akutte fase uden en ligelig vaccinefordeling.
“Etisk, humanitært, økonomisk og sikkerhedsmæssigt er det det rette at gøre. Det er også den eneste måde at komme tilbage til nogenlunde normalitet. For virus kender ingen grænser.”
