De 20-29-årige har længe været den befolkningsgruppe med flest coronasmittede. Men som arbejdsgiver er der et andet nøgletal, der på det seneste er blevet langt mere væsentligt at følge, nemlig smittespredningen blandt skolebørn.
“Det er en udvikling, der bekymrer. Skolerne er afgørende vigtige at holde i gang, men tallene viser også, at de kan være et svagt punkt,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
Bruger man antallet af smittede pr. 100.000 danskere, ligger de 20-29-årige fortsat højere. Men de 10-19-årige er i acceleration, og udtrykt på en kurve er deres stigning på det seneste stejlere end de 20-29-åriges. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som offentliggøres torsdag. Måler man på de løbende tal over smittede individer for de sidste syv dage, så er der ifølge data fra Statens Serum Institut flere dage i de seneste uger, hvor de store skolebørn har haft et højere antal smittede personer end i gruppen af unge voksne.
“Smitten begynder at rykke ned blandt de store skolebørn. Det kan blive en langt større udfordring for samfundet end smitten blandt de 20-29-årige. Dels med selve smittespredningen, dels med de følger, det kan få for arbejdsgiverne med nedlukning af skoler,” siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Tanken om nedlukning af skoler får det til at løbe koldt ned af ryggen på Emil Fannikke Kjær fra DI:
“Vi skal gå meget langt for at undgå en ny nedlukning af skoler og institutioner. Så for Guds skyld, det sidste, man lukker ned, skal være daginstitutioner og skoler. Og hvis man alligevel bliver tvunget til at lukke eller skrue ned på undervisningen på skolerne, så må man lade de største børn, der kan passe sig selv, arbejde hjemme, så de mindste fortsat kan komme afsted,” siger han.
Set i et samfundsperspektiv adskiller børn sig fra andre aldersgrupper, idet de skal passes hjemme, hvis de er syge. Samtidig skal den yngste del af de 10-19-årige have støtte til hjemmeundervisning, i takt med at lokal eller regional smittespredning kan presse skoler til at tage skærpede forholdsregler i form af dimensionering eller nødundervisning.
DI og flere eksperter roser skolerne for hidtil at have været bemærkelsesværdigt effektive i at holde smitten stangen. Samtidig giver det skoler og virksomheder medvind, at de mindste børn ifølge forskningen tilsyneladende smitter hinanden knapt så hyppigt, og at de sjældent får svære symptomer, når de er smittede.
Men nu bliver det koldere, og smitten er lumsk; mange børn er nemlig smittede, uden at det opdages. Samtidig er 40 pct. af landets 1200 folkeskoler uden mekanisk ventilation til at fortynde mængden af virus i luften. Det kan ifølge Hans Jørn Kolmos give smitten så godt som frit spil på skolerne.
“Formentlig er skolerne det sted, hvor danskerne færdes tættest. Børn undervises jo i klasser med rigtigt mange i det samme rum. I takt med, at andre dele af samfundet er lukket ned, er det logisk, at skolerne bliver et vigtigt arnested for smittespredningen. Mange skoler har ideelle vilkår for smittespredning på grund af manglende ventilation. Dermed er det oplagt, at skolerne kan blive det kontaktpunkt i samfundet, smitten spredes fra,” siger han.
Hos DI sætter Emil Fannikke Kiær lighedstegn mellem lukkede skoler og et lukket samfund.
“Det oplevede vi i foråret, og det kostede de danske virksomheder dyrt. Så hvis det overhovedet er muligt, så skal skoler og daginstitutioner holdes åbne. Ellers har det meget store konsekvenser,” siger han.
