Mange kan nikke genkendende til "at lave en Laudrup". Den overståede regnskabssæson føder begrebet "at lave en Vestas", hvor den tidligere så pressede vindmølleproducent i dag er bannerfører for topchefers jagt på afkast.
Der er med selskabernes årsregnskaber blevet sendt penge tilbage til aktionærerne som aldrig før i form af udbytte og aktietilbagekøb, og samtidig står de store selskaber i kø for at sætte afkast på den investerede kapital øverst på dagsordenen.
Det gælder især FLSmidth og Carlsberg, der begge er i forsvarsposition, men også A.P. Møller-Mærsk og Vestas.
"Investeringsafkast er et af de vigtigste nøgletal, vi kigger på, når vi investerer - og især hvor stabilt det er," siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i kapitalforvalteren Formuepleje.
Vestas i toppen af klassen
Han forklarer det skærpede fokus på afkast som en konsekvens af de nuværende markedsforhold. Selskaber som Vestas og Danske Bank har nogle år været underlagt restruktureringer, og her har et af succesparametrene været investeringsafkast eller forrentning af egenkapital.
Det har betydet, at Vestas efter den kradse hestekur kan fremvise et investeringsafkast på hele 35 pct. i årsregnskabet og har genåbnet for udbyttebetaling. FLSmidth bekæmper det sure minemarked med at intensivere jagten på investeringsafkast, og den vogn er Carlsberg nu også hoppet med på.
"Virksomhederne fokuserer på at maksimere afkastet på den investerede kapital, hvilket er muligt med at være effektiv, have en omkostningsstruktur på et minimum og så distribuere indtjeningen til aktionærerne via udbytte eller aktietilbagekøb," siger Otto Friedrichsen.
Ledelsens forpligtelse
På grund af de alvorlige indtjeningsproblemer i Rusland iværksætter Carlsberg-toppen en række initiativer, blandt andet uddannelse i afkasttankegang og en vægtning af alle udgifter.
"Det betyder ikke, at afkast ikke har været vigtigt før. Nu giver vi det bare et betydeligt ekstra skub med både gulerod og stok, da investeringsafkastet også bliver bygget ind i alle vores bonusordninger," lød det på regnskabsdagen i februar fra finansdirektør Jørn P. Jensen.
Søren Hvidkjær, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School, mener, at afkastjagten burde være historien hvert kvartal.
"Det er aktionærerne, der ejer virksomheden, og det er ledelsens forpligtelse at sikre aktiernes værdi inden for de rammer, samfundet har sat," siger Søren Hvidkjær.
Han vurderer, at pilen i øget omfang peger mod shareholders frem for stakeholders i øjeblikket.
Den langsigtede forretning i fare
Også selskaber som NKT og Dong har opgraderet vigtigheden af afkastet fra sine satsninger, mens A.P. Møller-Mærsk med årsregnskabet har lyttet til investorerne ved at skille sig af med sin 20 pct. aktiepost i Danske Bank.
"Virksomhederne tilpasser sig til, hvor de er i øjeblikket, for udbytte og aktietilbagekøb kommer også på bekostning af langsigtede investeringer," konstaterer Otto Friedrichsen.
Der ligger ifølge kapitalforvalteren en fare i at stirre sig blind på at maksimere et enkelt forhold, tilgodese aktionærer og glemme det langsigtede perspektiv.
"Det er nu, man skal være langsigtet. Der er medvind på finansieringen og veltilpasset drift, og det er investeringsaktiviteterne, der skal trække afkastet på den lange bane," mener aktiestrategen.
Selskaberne har brugt lang tid på at nedbringe omkostningerne og gælden, hvilket skaber en udfordring - eller et luksusproblem om man vil - for mange.
"Indtjeningen udvander forretningen af egenkapitalen, fordi der ikke bliver investeret i nævneværdigt omfang, og indtjeningen dermed kommer til at ligge på balancen til 0 pct. i afkast," påpeger Otto Friedrichsen.
Der er med selskabernes årsregnskaber blevet sendt penge tilbage til aktionærerne som aldrig før i form af udbytte og aktietilbagekøb, og samtidig står de store selskaber i kø for at sætte afkast på den investerede kapital øverst på dagsordenen.
Det gælder især FLSmidth og Carlsberg, der begge er i forsvarsposition, men også A.P. Møller-Mærsk og Vestas.
"Investeringsafkast er et af de vigtigste nøgletal, vi kigger på, når vi investerer - og især hvor stabilt det er," siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i kapitalforvalteren Formuepleje.
Vestas i toppen af klassen
Han forklarer det skærpede fokus på afkast som en konsekvens af de nuværende markedsforhold. Selskaber som Vestas og Danske Bank har nogle år været underlagt restruktureringer, og her har et af succesparametrene været investeringsafkast eller forrentning af egenkapital.
Det har betydet, at Vestas efter den kradse hestekur kan fremvise et investeringsafkast på hele 35 pct. i årsregnskabet og har genåbnet for udbyttebetaling. FLSmidth bekæmper det sure minemarked med at intensivere jagten på investeringsafkast, og den vogn er Carlsberg nu også hoppet med på.
"Virksomhederne fokuserer på at maksimere afkastet på den investerede kapital, hvilket er muligt med at være effektiv, have en omkostningsstruktur på et minimum og så distribuere indtjeningen til aktionærerne via udbytte eller aktietilbagekøb," siger Otto Friedrichsen.
Ledelsens forpligtelse
På grund af de alvorlige indtjeningsproblemer i Rusland iværksætter Carlsberg-toppen en række initiativer, blandt andet uddannelse i afkasttankegang og en vægtning af alle udgifter.
"Det betyder ikke, at afkast ikke har været vigtigt før. Nu giver vi det bare et betydeligt ekstra skub med både gulerod og stok, da investeringsafkastet også bliver bygget ind i alle vores bonusordninger," lød det på regnskabsdagen i februar fra finansdirektør Jørn P. Jensen.
Søren Hvidkjær, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School, mener, at afkastjagten burde være historien hvert kvartal.
"Det er aktionærerne, der ejer virksomheden, og det er ledelsens forpligtelse at sikre aktiernes værdi inden for de rammer, samfundet har sat," siger Søren Hvidkjær.
Han vurderer, at pilen i øget omfang peger mod shareholders frem for stakeholders i øjeblikket.
Den langsigtede forretning i fare
Også selskaber som NKT og Dong har opgraderet vigtigheden af afkastet fra sine satsninger, mens A.P. Møller-Mærsk med årsregnskabet har lyttet til investorerne ved at skille sig af med sin 20 pct. aktiepost i Danske Bank.
"Virksomhederne tilpasser sig til, hvor de er i øjeblikket, for udbytte og aktietilbagekøb kommer også på bekostning af langsigtede investeringer," konstaterer Otto Friedrichsen.
Der ligger ifølge kapitalforvalteren en fare i at stirre sig blind på at maksimere et enkelt forhold, tilgodese aktionærer og glemme det langsigtede perspektiv.
"Det er nu, man skal være langsigtet. Der er medvind på finansieringen og veltilpasset drift, og det er investeringsaktiviteterne, der skal trække afkastet på den lange bane," mener aktiestrategen.
Selskaberne har brugt lang tid på at nedbringe omkostningerne og gælden, hvilket skaber en udfordring - eller et luksusproblem om man vil - for mange.
"Indtjeningen udvander forretningen af egenkapitalen, fordi der ikke bliver investeret i nævneværdigt omfang, og indtjeningen dermed kommer til at ligge på balancen til 0 pct. i afkast," påpeger Otto Friedrichsen.
