I Esbjerg har rederidirektør Peter Lytzen opgivet håbet.
“Jeg tror ikke på det mere. Det, jeg hører, er, at der ikke rigtigt sker noget i forhandlingerne. Jeg tror, der er for mange problemer til, at det kan falde på plads.”
Torsdag runder EU og briterne endnu en deadline. Datoen 15. oktober har tidligere været udpeget af begge parter som sidste frist for at få en handelsaftale i hus, hvis den skal træde i kraft 1. januar. Men ved redaktionens slutning onsdag aften var der ingen tegn på gennembrud.
Børsen har opsøgt en række af de eksportører, som tidligere har udtalt sig om brexit. De troede og håbede på en afklaring allersenest i denne uge – men de er blevet skuffede.
Nu planlægger Peter Lytzen og rederiet Esvagt ud fra den forventning, at det ikke lykkes. Esvagt henter ca. halvdelen af omsætningen på det britiske marked. Men hvis der ikke kommer en handelsaftale, så skal der handles efter WTO-regler fra 1. januar. Og så kan briterne lægge told på danske varer og sætte barrierer op for tjenestehandel og søfart.
uger eller 77 dage er der nu tilbage til at indgå en handelsaftale inden nytår
Rederiet er godt forberedt, fortæller Lytzen. Der er lavet aftaler med britiske leverandører, og der kan skiftes besætning til søs, så skibene kan forblive i britisk farvand. Der bydes på opgaver i USA for at gøre omsætningen mindre sårbar. Og Esvagt er også i gang med at undersøge, hvordan det kan foregå, hvis der f.eks. kommer krav om at sejle under britisk flag eller hyre britiske søfolk.
“Det værste er den store usikkerhed. Den koster tid og kræfter, som vi kunne bruge på meget andet,” siger han.
Hos svineproducent Berith Nissen er der heller ingen optimisme længere:
“Jeg tror ikke på det. Jeg er dér nu, hvor jeg forventer, at der kommer told på vores varer. Vi har hørt, at det kan blive omkring 30 pct.”
I stedet håber hun, at andre markeder især i Asien vil aftage en større del af det danske svinekød fremover.
“Vi skal ud og finde andre, der vil betale for den kvalitet, vi leverer. Men jeg forventer da, at det ville kunne mærkes, og det er brandærgerligt. “
“Meget er muligt i politik. Men vi er nødt til at forholde os til det, vi kender nu – og lige nu er der ingen aftale
Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør, Arla Foods
Også hos mejerigiganten Arla kan flere varegrupper som ost og smør blive ramt af toldsatser på 30-50 pct. Her siger koncerndirektør for Europa, Peter Giørtz-Carlsen, at der bruges mange kræfter dels på at forberede og stressteste systemerne, men også på at fortsætte presset på begge parter for at finde en løsning.
“Meget er muligt i politik. Men vi er nødt til at forholde os til det, vi kender nu – og lige nu er der ingen aftale.”
I modevirksomheden Les Deux vurderer partner Kristoffer Haapanen, at “no deal”-scenariet er mest sandsynligt.
“Jeg havde regnet med, at de kunne finde ud af det. Men nu er vi nødt til at arbejde efter devisen: Forvent det værste og håb det bedste.”
Mens det britiske marked tidligere tegnede til at blive et af de allerstærkeste for Les Deux med en tocifret millionomsætning, så er det nu stagneret, fortæller han.
“Nu forsøger vi bare at holde ved, men vores britiske agenter lyder godt nok deprimerede. Med corona og brexit er der jo to store ubekendte på samme tid. “
Også hos Les Deux er der fuld gang i forberedelserne, bl.a. for at sikre den hurtigst mulige transport og toldbehandling efter nytår. Der er åbnet en britisk bankkonto for at mindske valutaudsving, og der kigges også på prisstrukturen i tilfælde af nye toldsatser på 12,5 pct.
“Vi kigger på de muligheder, der er. Men det ville jo være bedre at vide, hvad der skal ske, så vi kunne agere og tilpasse os,” siger Haapanen og fortsætter:
“Lige nu arbejder vi lidt i blinde, og jeg mener, at politikerne på begge sider har et ansvar. At stille så mange job og så megen velstand i en dårlig position i så lang tid – det, synes jeg, er under al kritik.”
