Danske virksomheder investerede i 2019 for 207 mia. kr. i Storbritannien. Det viser en ny analyse fra Nationalbanken. Tallet er ny rekord, og det fortsætter en tendens, hvor Storbritannien gennem flere år har ligget højt på listen over de lande, som dansk erhvervsliv investerer i. Fra 142 mia. kr. i 2015 er tallet steget med 46 pct.
mia. kr. investerede dansk erhvervsliv sidste år i Storbritannien
“Storbritannien er et naboland og et vigtigt marked. Hvis man er bekymret for, om det f.eks. kan blive svært at flytte varer frem og tilbage, så kan en løsning være, at man flytter aktiviteter til landet og er mere til stede.”
Investeringerne kan afbøde noget af tabet i et “no deal”-scenarie, men de viser også, at der er virksomheder, som er sårbare, understreger cheføkonomen.
“Hvis det ender uden en aftale, så bliver det ikke sådan, at tusinder af danskere bliver fyret 1. januar. Det vil næppe kunne ses i bnp eller ledighed med det samme,” siger han og tilføjer:
““Men på længere sigt vil det være negativt for dansk økonomi. Og for de enkelte virksomheder, der har meget på spil – forsyningskæder, strategi og investeringer – kan det få ekstremt stor betydning. For dem kan det blive et hårdt slag.”For de enkelte virksomheder, der har meget på spil...kan det få ekstremt stor betydning
Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank
Hos Arla Foods siger koncerndirektør for Europa, Peter Giørtz-Carlsen, at virksomheden har investeret i det britiske marked løbende de senere år – ikke decideret på grund af brexit, men for at udvikle forretningen. Der vil dog ikke blive foretaget væsentlige investeringer, før der er klarhed.
“Vi er glade for vores lokale tilstedeværelse. Det britiske marked vil også være et stort marked efter brexit. Men med den usikkerhed, vi ser nu, kan jeg ikke se nogen større investeringer, før vi ved, hvor det lander.”
Ingen kan vide, præcis hvad der vil ske i et “no deal”-scenarie 1. januar, tilføjer han.
“Vi er forberedte så godt som overhovedet muligt. Men samhandlen mellem EU og briterne har et omfang, der betyder, at det vil give alvorlige udfordringer.”
De foreslåede toldsatser vil alene koste Arla op mod 100 mio. euro, som ikke kan hentes andre steder end på priserne, siger direktøren. Dertil kommer så ekstra administration, kontrol, ventetid og også uforudsete udgifter.
“Vi eksporterer 160.000 ton varer fra Europa til Storbritannien årligt, og vi er nødt til at være beredte på, at der kan opstå uforudsete udfordringer, som skal løses hurtigt.”
