Der er en særlig disciplin i den efterhånden årelange brexit-saga, som går ud på at sige det samme igen og igen og igen. Begge parter siger, de ønsker en handelsaftale og vil arbejde til det sidste. Begge opfordrer til at “intensivere forhandlingerne”, inden tiden løber ud. På EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag vil EU-lederne sige det igen. Og i briefinger forud for topmødet har EU-diplomater gentaget de efterhånden næsten rituelle budskaber: Der er ikke sket tilstrækkelige fremskridt, men vi fortsætter fremad og forlader ikke bordet.
Hvorfor sker der ikke mere? Kort fortalt er problemet, at der stadig er betydelig uenighed på flere centrale punkter. EU’s chefforhandler Michel Barnier har længe fastholdt, at de store linjer kommer først. Man skal kunne se konturerne af en færdig aftale, før man kan gå ned i den såkaldte forhandlingstunnel, hvor detaljerne i det endelige kompromis hamres ud i fortrolighed.
