“Vi mener ikke, at det kan passe,” lyder den korte forklaring fra Peter Hansen, leder af regionskontoret Sønderjylland-Slesvig og medlem af et større netværk af tyske grænseregioner. Sammen har de kontaktet den tyske arbejdsminister og gjort opmærksom på problemerne med lønkompensation til ansatte i udenlandske selskaber uden fast arbejdssted:
danske virksomheder har fået nej til tysk lønkompensation. Deres advokat har p.t. indgivet 15 klager
Brevet til arbejdsminister Hubertus Heil gav dog ikke noget resultat. Svaret lød, at man fastholder den hidtidige praksis, fortæller Peter Hansen:
“De svarede, at der skal være tale om selskaber, som er aktive i Tyskland. Men vores argument er jo, at disse personer er ansat på tyske vilkår. Når der så kommer en ydelse i spil, så forstår jeg ikke, hvordan det juridisk kan lade sig gøre at afvise dem.”
Peter Hansen og hans partnere arbejder nu på at bringe sagen videre til EU-Kommissionen.
“Vi er jo til for at gøre grænserne så lidt mærkbare som muligt. Disse afslag er ikke blot ulogiske. De viser også, at mobiliteten er udfordret,” siger han.
En talsmand for det tyske arbejdsministerium bekræfter overfor Børsen, at der kræves “etablering” i form af et tysk kontor eller arbejdssted for at få adgang til lønkompensation.
“Stort beløbDisse afslag er ikke blot ulogiske. De viser også, at mobiliteten er udfordret
Peter Hansen, leder af regionskontoret Sønderjylland-Slesvig
Snart kan striden dermed lande hos den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager samt hendes kollega Nicolas Schmit, som har ansvar for arbejdsmarkedet.
Ved en briefing for danske journalister siger Vestager, at der under krisen er godkendt statsstøtteordninger for et svimlende beløb på 2900 mia. euro eller godt 21.600 mia. kr.
Lige præcis lønkompensation plejer dog ikke at kræve godkendelse fra Vestagers team, fordi den typisk gælder for alle og dermed ikke defineres som specifik statsstøtte.
“Men hvis der er nogle, der har den type problemer, vil vi selvfølgelig gerne høre om det,” siger Vestager.
Også advokat Klaus Först hos Dantax mener, at striden bør bringes op i EU – både i Kommissionen og Ministerrådet. Han har desuden indgivet 15 klager over de afslag, der er givet til danske virksomheder.
“Tyskland har endda EU-formandskabet i øjeblikket. Hvor pinligt,” siger Först og tilføjer:
“Disse afslag rammer et følsomt område. Det er typisk mindre virksomheder, som for nylig er begyndt at etablere sig på det tyske marked. De har turdet satse, og de er vigtige for dansk eksport.”
