De har satset på eksport til Tyskland, og da coronakrisen ramte, forsøgte de at holde på deres ansatte. Men nu står mindst 27 mindre danske virksomheder hver især med en regning, der er blevet større, end de håbede og forventede.
Virksomhederne har ansatte på tyske vilkår og betaler tysk social sikring. Men de har ikke et fast tysk kontor eller arbejdssted, fordi deres ansatte f.eks. er kørende sælgere eller projektledere. Og med den begrundelse har de fået afslag på deres ansøgninger om den såkaldte “Kurzarbeitergeld” – et fast og etableret tysk system for kortvarig lønkompensation, som er blevet udvidet under coronakrisen.
måneder er gået, siden coronakrisen eskalerede. Regeringen venter et dansk eksporttab på 10 pct. i år
“Vi har betalt hans løn siden marts, selvom han ikke har kunnet arbejde. Det er jo en satsning: Hvornår kommer vi i gang igen? Der er tale om et højt specialiseret job, som kun få har kompetencerne til. Hvis jeg sparker ham ud nu, kan jeg så hyre ham tilbage senere?”
I modevirksomheden Rosemunde satser man også på det tyske marked. Da krisen ramte, og samfundet lukkede ned, havde virksomheden tre faste kørende sælgere ansat.
“Der skulle tages nogle hurtige beslutninger,” husker økonomichef Jens Østrup.
Rosemunde valgte at beholde alle tre sælgere på nedsat tid, netop fordi der kunne søges lønkompensation. Den tyske ordning fungerer sådan, at virksomhederne lægger ud for en reduceret lønsats og derefter får refusion fra staten. Men i stedet fik Rosemunde afslag.
“Det svarer jo til, at vi har gået og betalt for en forsikring i fem år, og når vi så får brug for den, så vil de ikke betale. Det er bare ikke i orden,” siger Jens Østrup og tilføjer: “Vi traf en beslutning på nogle vilkår, som viste sig ikke at holde. Ellers havde vi handlet anderledes og f.eks. foretaget afskedigelser – hvad vi så har været nødt til at gøre efterfølgende.”
Det er revisionsselskabet Dantax i Flensborg, der rådgiver både DMS og Rosemunde. Her fortæller advokat Klaus Först, at han kender til 41 danske virksomheder, som har søgt om tysk lønkompensation, og at i alt 27 har fået afslag med samme begrundelse.
“Advokaten er ellers begejstret for det tyske system, som har fungeret i årtier:Det er helt eventyrligt, og det er åbenlys diskrimination. Det er virkelig en skandale
Klaus Först, advokat, Dantax
“Det er helt sikkert en af grundene til, at den tyske ledighed er lav. Det fungerer som en stor og velkendt maskine med stor succes.”
Derfor kom det som en “kæmpe overraskelse” for Klaus Först, at de danske virksomheder fik afslag.
“Det er helt eventyrligt, og det er åbenlys diskrimination. Det er virkelig en skandale. Reglerne siger klart, at hvis man bor og arbejder i Tyskland, så er man omfattet af tyske sociale ydelser. Det afgørende er slet ikke, om man har et fast arbejdssted, men hvor man har sin sociale sikring.”
I Dansk Arbejdsgiverforening skriver europapolitisk chef Christiane Misslbeck-Winberg i en mail til Børsen, at det er “ærgerligt, at sager som denne overhovedet opstår.”
Hun opfordrer de danske og tyske myndigheder til at “intensivere dialogen” og finde løsninger:
“Covid-19-krisen har vist, at grænseoverskridende solidaritet kan være vanskelig. Nu handler det om at genopbygge tilliden og sikre, at Europas økonomi samlet set kommer på benene igen. Og det gør vi ikke ved, at hvert medlemsland meler sin egen kage.”
