ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Klumme: Kære leder, du er eksponeret

At være eksponeret er et vilkår som leder, og en rolle, du bliver nødt til at tage på dig - men rollen kan trænes

Som leder er det vigtigt, at du kan ”stå op på ølkassen” og udtrykke dig i ord og billeder, når situationen kræver det. Her er det Anne Sophie Sehested Münster, stifter af virksomheden Inspired Beyond BabiesArkivfoto: Peter-Emil Witt
Som leder er det vigtigt, at du kan ”stå op på ølkassen” og udtrykke dig i ord og billeder, når situationen kræver det. Her er det Anne Sophie Sehested Münster, stifter af virksomheden Inspired Beyond BabiesArkivfoto: Peter-Emil Witt

Måske elsker du at blive set og hørt – måske kan du ikke fordrage det. Men uanset om du har det på den ene eller anden måde, er det et vilkår for dig som leder, at du bliver eksponeret. Selvfølgelig er der forskel på hvordan og hvor meget, alt efter om du er mellemleder i en mindre organisation eller adm. direktør i en større børsnoteret virksomhed. Pointen her er ikke måden og omfanget, men den psykologiske forståelse og selvindsigt, der ligger i at tage vilkåret på sig. Som leder er du eksponeret.

Kvinder bliver ofte hårdt bedømt og vurderet, når de træder frem

Du eksponerer dig selv på mange måder. Du gør det igennem, hvad du siger og udtrykker. Men du gør det også igennem din adfærd og dine handlinger og gennem din fysiske fremtoning.

Ikke mindst kvinder kan blive udfordrede. Kvinder bliver ofte hårdt bedømt og vurderet, når de træder frem, og ofte på personlige og nære facetter som deres udseende og påklædning. Er du for tyk eller for tynd? Er du for dyrt klædt på? Har du for få eller for mange smykker?

Mænd er som regel mere uniforme i deres udseende og påklædning og træder derfor mindre frem. De bliver sjældnere hårdt bedømt på de mere personlige parameter. Derfor kan eksponeringen være lettere for dem at håndtere.

Op på ølkassen

Mange medarbejdere efterspørger, at du er synlig som leder. Det fordrer, at du har evnen til at stå frem og påtage dig lederskabet – lige fra at lede et møde til at sætte en strategisk retning. Hvis du ikke tager det på dig, træder de uformelle ledere frem. Det kan gå godt, hvis de er meget på linje med dig, men som oftest giver det anledning til konflikter og uklarhed.

Derfor er det vigtigt, at du kan “stå op på ølkassen” og udtrykke dig i ord og billeder, når situationen kræver det. Det skaber sammenhold og et fælles narrativ, som medarbejderne kan relatere sig til. Her nytter det ikke noget at undskylde sig med, at man ikke er god til det.

Selvfølgelig er det dejligt, hvis det falder dig naturligt at træde frem, men mindre kan også gøre det. Første skridt er at tage det på dig og forsøge at gøre det så godt du kan med de kompetencer, du har med dig.

Autentisk ledelse

Du undgår selvfølgelig ikke kritik, når du eksponerer dig. Man vil forholde sig til dig. Man vil ikke kun tale til dig, men også om dig. Lyt til det du hører, vær åben, men også kritisk.

Virksomheder
Ekspert til ejerledere: Trivsel er en strategisk nødvendighed – sådan kommer du i gang med at sætte trivsel på dagsordenen i dit firma
20200522-181004-4_54Mb.jpg

Noget kan og vil du måske ændre på. Men stå også ved, hvem du er, og hvad du står for. Nogle kalder det for at være autentisk. At være autentisk betyder, at dine ord og handlinger afspejler dine tanker og følelser. Det fordrer, at du er i kontakt og balance med dine følelser, og at du reflekterer over dine tanker og holdninger.

Hvis det ikke ligger til dit højreben at stå frem, kan det være hjælpsomt at tænke på eksponeringen som en rolle, du tager på dig som leder. Selv de meget introverte kan tage sådan en rolle på sig og stå styrket frem i deres lederskab

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis