Oplevelsen af at stå alene er et vilkår som leder. En del af jobbet. Rådgivningsvirksomheden Human Act har udviklet konceptet “De fire ledervilkår”. De fire ledervilkår er: I fire klummer sætter partner i Human Act Søren Braskov fokus på de fire vilkår.
At opleve at være alene er ikke det samme som at opleve ensomhed, selvom der er visse fællestræk. Ensomhed er en eksistentiel oplevelse, der kan høre til dig som menneske. Den er ikke en del af jobbet. Og forhåbentlig oplever du ikke ensomhed i dit private liv, idet det kan gøre det sværere at være i rollen med at være alene, som lederjobbet kræver.
Du kender måske til ledere, der bruger jobbet til at dæmpe følelsen af ensomhed. Det er lederjobs ofte perfekte til, idet man kan bilde både sig selv og andre ind, at man er nødt til arbejde solen sort og være på 24/7. Det kan også være nødvendigt nogle gange, men det kan også være et værn mod ensomheden.
“Forleden arbejdede jeg med en leder, som absolut var i sit efterår. Han gav alt, hvad han havde i sig, og kontaktede gerne sine medarbejdere om aftenen eller i weekenden. Det gav mig den følelse, at han klamrede sig til jobbet, fordi han var bange for ensomheden.At være alene i lederjobbet handler om, at der ikke er andre, der har helt samme position som dig
Og den er også skræmmende. Det kan jeg godt forstå. Men for medarbejderne og virksomheden er det usundt, hvis du ikke skelner mellem, hvad der hører dit private liv til, og hvad der hører til dit professionelle liv. Og ensomhed i privatlivet skal håndteres i privatlivet.
I det professionelle liv som leder har du en særlig position. Mellem nogle, over nogle, under nogle. At være alene i lederjobbet handler om, at der ikke er andre, der har helt samme position som dig. Det kan godt være, at du har lederkolleger på samme niveau i organisationen, men du vil uvægerligt opleve situationer, hvor du er alene med informationer, afgørelser og beslutninger.
At være alene handler også helt enkelt om, at du går tidligere hjem fra julefrokosten og lader medarbejderne være. Eller at være i ro med, at snakken og måske også stemningen kan skifte, når du sætter dig ved bordet i kantinen sammen med din medarbejdere. Det er naturligt. Det handler ikke nødvendigvis om at, de ikke kan lide dig eller føler sig utrygge ved dig. Søren Braskovs råd til hvordan du kan håndtere vilkåret, at du står alene som leder:
Nogle ledere har svært ved at være alene og knytter medarbejdere til sig og gør dem til særligt fortrolige. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis fortroligheden er nødvendig i forhold til en opgave eller rolle, som vedkommende har. Det er uhensigtsmæssigt, hvis det snarere handler om, at du gerne vil have en allieret, som du føler dig tryg ved. Det vil skabe usikkerhed blandt de øvrige kolleger og ufrihed hos den udvalgte medarbejder.
Forhåbentlig er du ikke helt alene om alle opgaver og beslutninger. Det er både godt og nødvendigt at være i dialog med medarbejdere og kolleger. Måske kan du også uddelegere ansvars- og beslutningsområder. I sidste instans er det dog dig alene, der står til ansvar. Det vilkår skal du gerne kunne tage på dig. Blive helt skarp på, hvad du har ansvar for, og hvad du står helt alene med. Det gør det lettere for dig at agere, og kan reducere risikoen for, at du kommer til at føle dig ensom.