Klumme: Kære leder, du har magt

I Danmark taler vi ikke så gerne om magt. Vi bruger hellere ord som indflydelse, gennemslagskraft eller, som tv-lægen Peter Qvortrup Geisling sagde forleden i anledning af, at han var kommet højt op på Dagens Medicins "Magtlisten": “Det er ordet ansvar, der giver mening for mig. Ikke magt eller indflydelse”.

Det kan godt være, at det også for dig giver mere mening at tale om ansvar end om magt, men magt og ansvar følges ad. Hvis du har ansvar for noget, må du også have den fornødne magt til at få de rette ting til at ske. Og hvis du ikke erkender eller er bevidst om den magt, som du har, vedstår du dig ikke det vilkår, som hører til lederrollen: at du har magt.

Det er muligt, at du har mindre magt end dem, som du sammenligner dig med. Eller at du ikke selv oplever, at du har magt. Det kan også være, at du meget diskret og strategisk bruger din magt. Måske oplever hverken andre eller du selv, at du udøver den. Men magt, det har du.

Det er også muligt, at du tror, du har mere magt, end du vitterligt har. Og det kan give problemer, for magt og afmagt ligger tættere på hinanden, end du måske lige fornemmer i hverdagen.

Jeg husker selv et billede fra en ferietur i Grækenland, hvor jeg oplevede et menneske udøve en rå og brutal magt. Et hårdt overlæsset æsel blev pisket op ad bjerget af en irriteret bondemand. Men pludselig faldt æslet om, udmattet og ude af stand til rejse sig. Lige i dette sekund forandrede magtbalancen sig. Nu var det bondemanden, der var i afmagt. Et dyr, der ikke kunne komme på benene og formodentlig var døende. En masse varer, der nu – uden hjælp – skulle fragtes op ad bjerget.

“

Du har fået magt, fordi du skal udrette noget. Stå ved den og brug den til den sag, som er din

Så dramatisk er det sjældent i arbejdslivet, men jeg har mange gange været vidne til, at en leders magt forsvandt fra det ene øjeblik til det næste. Det er afgørende vigtigt, at du er dig meget bevidst om, hvad du har magt over. Endnu mere vigtigt er det, hvordan du bruger din magt. Magtarrogance er en dødsspiral, som har sendt mange ledere vintervejen.

Du har fået magt, fordi du skal udrette noget. Stå ved den og brug den til den sag, som er din. Det øger din gennemslagskraft og dine chancer for at lykkes med din og organisationens opgave – til alles bedste.

Et eksempel på det modsatte kan være, når du som leder tøver med at stå ved sin magt pga. konfliktskyhed eller usikkerhed. Du undlader måske at forholde dig til en konflikt medarbejderne imellem i håb om, at det går over, eller at de selv finder ud af det, selvom de tydeligvis ikke kan.

Eller det kan være en situation, hvor en medarbejder har opført sig upassende over for en kollega, men du undlader at gøre noget, selvom du er den, som har magten til at kunne gribe ind. Her bliver det ikke at bruge din magt en accept af, hvad du ser.

At være leder indebærer også, at du skal være parat til at kæmpe for din magt. Nogle vil udfordre dig, og magtkamp og positionering er en del af lederjobbet. Disse kampe kan godt foregå både hæderligt og respektfuldt. At ignorere kampene eller lade dig tromle er oftere et tegn på konfliktskyhed end et reflekteret valg. Men selvfølgelig skal du vælge dine kampe med omhu.

Magtkampe kan tage sig meget forskelligt ud. Det kan være lederkollegaen eller chefen, der underminerer dit ledelsesrum ved ikke at inddrage dig og ofte “tilfældigvis” glemmer at indkalde dig til møde. Eller lederkollegaen, som positionerer sig med altid at argumentere imod dig eller forsøger at tage ordet, når det er din tur.

Magt er attraktivt og mere vigtigt for nogle end andre. Derfor må man tage magtspil, magtkampe og det politiske spil på sig som leder og arbejde med at blive dygtig til at navigere heri – uden hverken at lade sig korrumpere eller lade sig dominere.