Finansminister Nicolai Wammen (S) skal have bedre muligheder for at køre med underskud på de offentlige finanser.
Det mener i hvert fald regeringens finanspolitiske vagthund, de økonomiske vismænd, der i deres nye rapport tirsdag anbefaler, at budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. skal fordobles til 1 pct.
Det betyder, at hvor de strukturelle underskud – altså renset for konjunkturer – i dag skal holde sig under 0,5 pct. af bnp, så kan man godt fordoble den grænse til 1 pct., når budgetloven alligevel skal justeres det kommende år.
“Vi vurderer, at der er gode argumenter for at sænke underskudsgrænsen. I lyset af at de offentlige finanser er mere end holdbare, mener vi, at en lavere underskudsgrænse er økonomisk ansvarlig,” siger Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor ved Københavns Universitet.
Forslaget kommer, efter at finansminister Nicolai Wammen har sendt et finanslovsudspil på gaden, der kører lige til grænsen, så Danmark ifølge Finansministeriet står til et underskud på 0,5 pct. på den strukturelle saldo næste år.
Men vismændenes lommeregner kommer frem til, at det offentlige underskud reelt vil bryde grænsen og lande på 0,7 pct. af bnp.
Alarm? Overhovedet ikke.
“Jeg synes, at vismændene gambler med de sunde offentlige finanser i denne rapport
Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA
“Overskridelsen af grænsen med 0,2 pct. af bnp i et enkelt år vurderes at være uproblematisk,” skriver vismændene.
Ifølge vismændene er der udsigt til underskud på de offentlige finanser frem mod 2025, og der er også risiko for, at S-regeringens og støttepartierne ikke når deres eget mål om balance i 2025, som er en del af forståelsespapiret.
Men så kan man overveje at bøje af på begge dele, så man ikke er for låst i den økonomiske politik, mener vismændene.
“Med udsigt til en årrække med strukturelle underskud nær 0,5-procentsgrænsen i budgetloven er der en reel risiko for, at der må gennemføres finanspolitiske stramninger, som passer dårligt med konjunktursituationen. Et længerevarende forløb med strukturelle underskud tæt på grænsen betyder også, at der kun i exceptionelle tilfælde vil være mulighed for at lempe finanspolitikken, hvis der af den ene eller anden grund er ønske om det,” skriver vismændene.
Budgetloven tillader, at der er mulighed for større underskud end de nuværende 0,5 pct. af bnp i “exceptionelle” situationer. Men regeringen vurderer ikke selv, at den økonomiske situation længere er exceptionel, for der er kun ventet et output-gap på -1 pct. i 2021 – altså et udtryk for, hvor meget langsommere økonomien kører end potentialet.
Danmark skal dog stadig holde sig formelt under EU’s grænse for ØMU-gælden på 60 pct. af bnp.
pct. af bnp. Så stort må underskuddet på den strukturelle saldo være, hvis det står til vismændene
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, vurderer, at vismændenes forslag kan give god mening.
“Ellers risikerer vi at skulle lave unødvendigt hårde opbremsninger eller diverse regnskabstricks, når vi i en årrække får tendens til større underskud på grund af befolkningsudviklingen,” siger Las Olsen.
Han tilføjer:
“Man skal selvfølgelig passe på, for jo større gæld, jo mere sårbare er vi. Omvendt argumenterer for eksempel Den Europæiske Centralbank for, at lande, der har råd, skal være villige til at køre med underskud i en tid med ekstremt lave renter og på den måde udnytte renterne til at investere i samfundet. Det er en balancegang, som vi i Danmark med stor succes har håndteret via mange års reformer, planer og budgetlov, men som man kunne argumentere for skulle justeres i lyset af renteniveauet.”
Også Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, kan godt se pointerne.
“Vi er i grove træk enige med anbefalingen. Med en relativt lav gæld bør bekymringen over lidt større underskud ikke fylde det helt store. Her kan det i stedet give mere værdi, at man har finanspolitisk albuerum til at understøtte økonomien. Det kan nemlig hurtigt ende med at blive den billigste løsning, hvis man på den måde undgår større økonomiske problemer lidt længere nede ad vejen,” siger Søren V. Kristensen.
Han tilføjer, at med den seneste udvikling i coronapandemien hjemme og på vores eksportmarkeder kan det behov godt opstå inden for overskuelig fremtid.
Anders Borup Christensen, der har en fortid i Finansministeriet og nu er cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, er derimod bekymret for at øge politikernes økonomiske albuerum.
“Jeg synes, at vismændene gambler med de sunde offentlige finanser i denne rapport,” siger Anders Borup Christensen.
Han fortsætter:
“Man lægger op til at slække på den finanspolitiske sti på flere områder. På det korte sigt er det budgetlovens underskudsgrænse, der skal øges, og det risikerer at blive det nye nulpunkt for politikerne. Samtidig sætter vismændene spørgsmålstegn ved målsætningen om balance i 2025, som ellers er det, der skal sikre os en god indflyvning i de år, der kommer efter 2025, hvor der er demografisk modvind.”
