Mens en række af Folketingets partier har sommerflirtet med et stop for den stigende pensionsalder – senest ellers reformivrige De Radikale, der vil sætte bommen ved 70 år – så er det en dårlig idé, hvis målet er en sund og langtidsholdbar økonomi.
Sådan lyder det fra de økonomiske vismænd i den nye rapport, der er offentliggjort tirsdag.
Vismændene understreger, at det altid vil være et politisk valg, hvornår danskerne skal på pension. Men så kommer advarslen:
“Vismændenes beregninger viser, at det er et særdeles dyrt eksperiment at fastfryse pensionsalderen på 69 eller 70 år
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos
“Det er dog afgørende, at eventuelle ændringer ikke medfører, at finanspolitikken bliver vurderet som uholdbar. Det vil således være tilfældet, hvis indekseringen stopper ved 69 eller 70 år, hvilket under de anvendte antagelser vil betyde, at finanspolitikken vil blive uholdbar,” skriver vismændene i deres rapport.
Overvismand Carl Johan Dalgaard er inde på lidt af det samme i en pressemeddelelse.
“Finanspolitikken vurderes at være mere end holdbar. En helt central forudsætning herfor er dog, at pensions- og tilbagetrækningsalderen øges i takt med stigende levealder, sådan at der bevares en balance mellem antallet af år, vi er på, henholdsvis uden for arbejdsmarkedet,” siger overvismanden.
Uden en indeksering vil gruppen af pensionister vokse sig større og større, og der vil være færre og færre på arbejdsmarkedet til at finansiere dem.
Ifølge vismændenes beregninger er økonomien lige nu overholdbar med 1,6 pct. af bnp – eller hvad der svarer til 37 mia. kr.
Det betyder, at man i princippet kan sænke skatten eller øge de offentlige udgifter permanent med 37 mia. kr., uden at Danmark havner i en gældsspiral.
Den buffer er netop kommet i hus via store reformer som velfærdsaftalen fra 2006 og senere genopretningspakken, tilbagetrækningsreformen og budgetloven.
Men hvis man sætter pensionsalderen fast på for eksempel 69 år, så vil det koste 2,3 pct. af bnp på de offentlige finanser – eller omkring 52 mia. kr. Og det vil svække beskæftigelsen med 380.000 personer frem mod næste århundrede.
Sætter man bommen ved 70 år, så er regningen stadig så voldsom, at holdbarheden går i minus. Det koster nemlig 1,9 pct. af bnp eller omkring 43 mia. kr.
mia kr. Så meget vil det koste at stoppe pensionsalderen ved 70 år
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, glæder sig over, at vismændene tager afstand fra idéen om helt at droppe indekseringen.
“Vismændenes beregninger viser, at det er et særdeles dyrt eksperiment at fastfryse pensionsalderen på 69 eller 70 år. Disse forslag vil indebære, at de offentlige finanser går fra at være supersunde til at være markant uholdbare. Man vil sætte årtiers reformindsats over styr,” siger Mads Lundby Hansen.
Vismændene regner dog også på et andet scenarie, hvor man holder andelen af livet på folkepension konstant. Så når levealderen stiger, så stiger den tid, man har på folkepension, også.
Med det forslag kan holdbarheden holde sig i et plus på 0,5 pct. af bnp, hvis man indfører det fra 2030. Men det skærer altså plusset på holdbarheden ned til en tredjedel af de 1,6 pct., vi har i dag.
“Det er et mildere forslag, men det er stadigvæk meget dyrt for de offentlige finanser. Og det vil være et betydeligt dræn på beskæftigelse og velstand”, siger Mads Lundby Hansen.
Danskernes levetid er faktisk steget endnu hurtigere, end man forventede i 2005. Det betyder, at de generationer, der går på pension nu, har endnu længere tid på pension end de, der gik på pension for 10-15 år siden.
Alligevel foreslog Venstre i sidste års valgkamp en pensionskommission, der skulle se på, om profilen i indekseringen var for stejl. Den er nu nedsat af S-regeringen, der har placeret tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard i spidsen for kommissionen.
