Der er noget mere lyst inde i de økonomiske vismænds krystalkugle end hos de fleste andre danske prognosemagere. Det viser prognosen i den nye vismandsrapport, der er offentliggjort tirsdag.
Faktisk slipper Danmark med et dyk i bnp på bare 3,6 pct. i år, og vi kan se frem til, at økonomien så vokser med 3,8 pct. næste år.
Dermed lægger vismændene sig i det samme optimistiske spor som Nationalbanken, der for tre uger siden var klar med en næsten identisk prognose.
“Hjælpepakker og andre finanspolitiske lempelser har bidraget til, at dansk økonomi ser ud til at være kommet relativt nådigt igennem i hvert fald første del af coronapandemien,” siger Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor ved Københavns Universitet.
Vismændene konstaterer, at bnp faldt næste 7 pct. i andet kvartal, og at ledigheden steg med 60.000 personer på bare tre måneder.
“For at vismændene skal komme i mål med deres prognose kræver det simpelthen, at dansk økonomi styrer uden om alle de store sten, som viruskrisen har lagt på vejen
Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv
Men da smittetal og restriktioner faldt, boomede økonomien igen hen over sommeren.
Det fik ledigheden til at falde. De nye restriktioner kommer dog til at stoppe det fald, så arbejdsløsheden ligger på 130.000 personer, ved årets udgang, vurderer vismændene. Og det er 40.000 flere, end før coronaen satte tænderne i dansk økonomi.
Men arrene er alligevel så små, og der er gjort så meget finanspolitisk med hjælpepakker, feriepenge og ekspansiv finanslov, at det er tid til at trække vejret igen, mener Carl-Johan Dalgaard.
“Finanspolitikken er lempet markant under coronakrisen, og det er velbegrundet. Vores bedste bud er, at ledigheden vil falde i 2021 og ind i 2022, og derfor mener vi ikke, der er brug for flere lempelser end dem, der allerede er vedtaget og planlagt,” siger overvismanden.
Dog med det aber dabei, at hvis smitten bliver forværret hen over vinteren, kan der godt blive brug for mere.
“Forværres smittebilledet i Danmark og i udlandet mærkbart, vil de økonomiske udsigter blive forværret, og så kan der godt blive behov for finanspolitiske initiativer for at holde hånden under økonomien,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Vismændene lander et stykke over Finansministeriets økonomer, der i augusts Økonomisk Redegørelse regner med et dyk på 4,5 pct. i bnp i år.
pct. falder bnp i år – men stiger med 3,8 pct. næste år, vurderer vismændene
Og det var da også det niveau, vismændene spåede i deres egen prognose fra juni.
Finansministeriet skrev endda, at hvis coronasmitten for alvor blusser op her i efteråret, og dele af samfundet må lukke ned igen, så stiger tabet til 5,8 pct.
De økonomiske vismænd er med på, at resultatet godt kan blive værre.
I rapporten skriver de, at fremskrivningen bygger på, at coronaepidemien ikke bliver forværret yderligere i forhold til tallene i slutningen af september. Og at der i øvrigt bliver udviklet en effektiv vaccine eller behandling i 2021, der giver danskerne – og resten af verden – en normal hverdag igen.
“I tillæg til prognosens hovedscenarie er der derfor udarbejdet et pessimistisk scenarie, hvor udlandsvæksten og forbrugs- og investeringslysten er betragteligt lavere end i hovedscenariet. I dette scenarie vokser dansk økonomi 2,75 procentpoint mindre i 2020-21 end i hovedscenariet, og i 2022 er bnp ca. 3 pct. lavere. I forhold til hovedscenariet sker genopretningen af dansk økonomi dermed i et langsommere tempo,” skriver vismændene.
Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, hæver øjenbrynene lidt efter at have læst vismændenes rapport.
“Det er set fra min stol en optimistisk prognose, der snildt kan skride i svinget. For at vismændene skal komme i mål med deres prognose kræver det simpelthen, at dansk økonomi styrer uden om alle de store sten, som viruskrisen har lagt på vejen,” siger Tore Stramer.
Han fortsætter:
“Det må mildt sagt siges at være usikkert på et tidspunkt, hvor smitten er høj herhjemme og kraftigt stigende på tværs af det europæiske kontinent. Der er desværre allerede nu tegn på, at det stigende smitte har dæmpet aktiviteten i dele af dansk økonomi og i flere Europæiske lande”
Også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser man på vismændenes hovedprognose med skepsis.
At dansk økonomi allerede i 2021 er tilbage på bnp-niveauet før coronakrisen er svært at se for sig, mener Michael Rosholm, professor, tidligere vismand og nu formand for AE.
“Jeg kan frygte, at vismændene er lidt for optimistiske i deres vurdering af, hvor hurtigt dansk økonomi genoprettes. Det fremgår også af AE’s seneste økonomiske prognose,” siger Michael Rosholm.
Han tilføjer:
“Når der er stigning i coronasmitten og derfor voksende usikkerhed i Danmark og især i resten af verden, så påvirkes en lille, åben økonomi som den danske ekstra meget, fordi vi er så afhængige af virksomhedernes eksport. Vi er sårbare over for stød udefra.”
Michael Rosholm hæfter sig også ved stigningen i langtidsledigheden, hvor 8000 flere danskere er blevet langtidsledige siden marts. Det svarer til en stigning på 35 procent. Og så understreger han, at S-regeringen skal have en plan klar i skuffen.
“Regeringen bør have et katalog af tiltag, der kan holde hånden under beskæftigelsen. Det kan både være kontante ydelser for at stimulere privatforbruget og offentlige anlægsprojekter, som hurtigt kan skydes i gang. Disse planer bør ligge klar i skufferne på Slotsholmen,” siger Michael Rosholm.
I Danske Bank tror cheføkonom Las Olsen, at vismændenes prognose får svært ved at nå helt i mål.
"Mens vi nok syntes, at vismændene var for pessimistiske tilbage i april, er vi nu mere bekymrede for, om de er for optimistiske. Det er svært for økonomien både herhjemme og i udlandet at rette sig helt, når betydelige dele stadig er ramt af restriktioner, som endda mange steder i Europa bliver strammet nu. Det er ikke fordi vi forventer en ny krise som i foråret, men det ser ikke ud til, at det kommer til at gå fremad i en lige linje heller," siger Las Olsen.
