En genopretningsfond med et større niveau af lån frem for direkte støtte, en større andel af EU-budgettet rettet mod klimainvesteringer samt en større årlig EU-rabat til Danmark på nu 2,7 mia. kr.
Når man gør regnebrættet op for den nye aftale om EU’s næste syvårige budget, lyder der rosende ord fra både Venstre og De Radikale.
mia. kr. årligt vurderes Danmark at skulle betale ekstra i gennemsnitligt EU-bidrag over de næste syv år
“Stor applaus til Mette Frederiksen. Jeg er ikke enig i hendes rabat og tilgang til det europæiske samarbejde, men jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være nogle partier – udover dem, der vil ud af EU – som ikke kan se sig selv i den her aftale,” siger De Radikales EU-ordfører Jens Rohde, mens Venstres Jan E. Jørgensen ligeledes mener, at forhandlingerne har trukket aftalen et stort skridt i den rigtige retning.
Men trods den nye rabat skal Danmark fortsat ud og finde flere penge til EU de kommende år. Mens Finansministeriet i juni anslog, at der skulle findes 6,7 mia. kr. i årligt gennemsnit, lyder den foreløbige vurdering oven på aftalen, at tallet nu er ca. 4,5 mia. kr.
“Vi mangler stadig svar fra regeringen på, hvordan den vil finansiere den her ekstraregning. Vores bekymring er, at man vil bruge den ekstra EU-regning som en dårlig undskyldning for at sende skatter og afgifter i vejret,” siger Jan E. Jørgensen, som selv lægger op til at tage pengene fra råderummet.
“Så kan det godt være, at der er nogle ting, som regeringen har været ude og love i valgkampen, som den så ikke kan komme igennem med,” tilføjer han.
Vi mangler stadig svar fra regeringen på, hvordan den vil finansiere den her ekstraregning
“
Jens Rohde ser det ekstra danske EU-bidrag som en investering i arbejdspladser og havde gerne set, at vi stod sammen med Tyskland og Frankrig frem for i sparebanden sammen med Holland, Sverige og Østrig.
Jan E. Jørgensen mener ligeledes, at sparetilgangen har givet lidt bagslag.
“Den danske tilgang med meget stort fokus på rabatten har betydet, at man har skulle finde yderligere finansiering. Og det har haft den pris, at budgettet er blevet lidt mindre f.eks. på beskyttelsen af de ydre grænser,” siger venstremanden, som dog understreger, at Venstre bakker fuldstændig op om at være med i sparebanden.
Og Jens Rohde kalder det samtidig en “gamechanger for europæisk finanspolitik”, at man nu kan lave fælles gældshæftelse på tværs af EU.
“Det er klart, at fælles låntagning er et føderalt element. Og når man først har brudt hul på den mur, så fordrer det også, at man har en tættere og mere integreret fælles finanspolitik,” siger Jens Rohde, som kalder det et naturligt næste skridt at få moderniseret EU-traktaten.
