De 27 EU-landes ledere er nået til enighed om et nyt syvårigt budget og en gigantisk krisefond, som skal investeres i at genoprette den europæiske økonomi efter coronakrisen.
“Godmorgen alle sammen. Vi gjorde det! Europa er stærkt, Europa er forenet,” lød det fra EU-Præsidenten Charles Michel på et pressemøde tidligt tirsdag morgen. Han kaldte aftalen for et “maraton der endte i succes” og et “afgørende øjeblik”.
EU-ledere har forhandlet siden fredag morgen om den gigantiske krisepakke
For Danmark og den sparsommelige alliance er der udsigt til større rabatter på EU-bidraget. Danmark står til at få en årlig rabat på 2,4 mia. kr. i årene 2021-27.
De fire sparelande har desuden kæmpet for en reduktion i den del af den nye krisefond, der skal uddeles som støtte. Ud af den samlede fond på 750 mia. euro skal 390 mia. euro eller ca. 2900 mia. kr. uddeles som støtte. Det er et kompromis mellem Kommissionens oprindelige forslag om 500 mia. og sparelandenes krav om at reducere støttedelen til 350 mia. euro.
Resultatet kommer efter hårde forhandlinger ved et over fire dage langt topmøde i Bruxelles. Efter to dage med indledende øvelser blev der forhandlet intenst hele søndag aften og natten til mandag.
Mandag aften lagde EU-Præsidenten Charles Michel så et nyt kompromisforslag på bordet, som vakte optimisme. Tidligt tirsdag morgen kl. 05.15 samledes EU-lederne i plenum for at godkende den endelige tekst. Og derefter kom meldingen om, at det historiske kompromis var i hus.
Deal!
? Charles Michel (@eucopresident)July 21, 2020
Der skal dog flere skridt til, før budgettet og den nye fond kan komme i aktion. Dels skal pakken godkendes af EU-Parlamentet, og dels skal den ratificeres i alle 27 EU-lande.
Der er brug for at ratificere, fordi krisefonden finansieres på en helt ny måde. Landene godkender et midlertidigt løft af loftet for Kommissionens ressourcer, det såkaldte “headroom”. Og med garanti i det fælles budget, kan Kommissionen så gå ud på de finansielle markeder og låne de 750 mia. euro eller ca. 5600 mia. kr. til krisefonden.
Blandt de sværeste stridspunkter er der fundet forhandlingsløsninger på spørgsmålet om kontrol med de reformplaner, som landene skal levere for at få udbetalt støtte. Det er et spørgsmål, der især har optaget Holland. Hvis et land ikke er tilfreds med et andet lands reformproces, så kan man med en såkaldt “super-nødbremse” rejse sagen i hele EU-kredsen og potentielt forsinke udbetalingen af krisestøtte i op til tre måneder.
Også koblingen mellem budgettet og respekten for retsstatsprincipper har givet store udfordringer på grund af modstand fra især Ungarn. Det lykkedes dog ikke for Ungarns premierminister Orban at få fjernet koblingen, men teksten er blevet forkortet og delvis udvandet, så der nu skal arbejdes videre med koblingen i Ministerrådet, hvor den ikke behøver enstemmighed, men kan vedtages med kvalificeret flertal.
Desuden ønskede Polen at få fjernet et krav om, at man skal støtte EU's 2050-mål om klimaneutralitet for at få adgang til støttemidler, men dette krav er fortsat med i aftalen.
