Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og overvismand Michael Svarer har omsider lidt at smile af.
Tirsdag morgen - blot timer før vismændenes halvårlige pressemøde - offentliggjorde Danmarks Statistik de seneste tal for væksten i dansk økonomi i årets første tre måneder.
Alt var på forhånd lagt til rette til en ny vækstskuffelse, hvor Finansministeriet og vismændene måtte se deres dugfriske prognoser blive kasseret, mens blækket stadig er vådt. I stedet blev vækstprognoserne reddet i sidste øjeblik.
Dansk økonomi viser overraskende styrke i starten af 2016 og trodser økonomernes frygt for minusvækst ved at vokse med 0,5 pct. i 1. kvartal 2015.
En vækst på 0,5 pct. mellem fjerde kvartal sidste år og første kvartal i år er solid. Især når der kan observeres fremgang i privatforbruget, eksporten, investeringerne og det offentlige forbrug.
Den pæne og overraskende vækst i starten af 2016 kan heller ikke begraves i obskure lagerforskydninger eller en enkelt enestående faktor.
Og derfor er der nu god grund til at tro, at regeringens og vismændenes nye skøn for væksten i 2016 på godt 1 pct. bliver indfriet. Så langt så godt.
Træerne vokser ikke ind i himlen
De flotte væksttal ændrer grundlæggede ikke ved stilstanden i dansk økonomi. En vækst på 1,1 pct. i 2016 betyder, at dansk økonomi i år vil realisere det tiende år i træk med lavvækst – altså en vækst på under 2 pct.
Det tabte økonomiske årti er stadig den nedslående realitet.
Danmarks Statistik hamrer selv pointen hjem, når de i deres pressemeddelelse bringer en graf over væksten i Danmark i forhold til USA og EU.
Væksten i Danmark har siden udgangen af 2012 udviklet sig svagere end både i USA og EU, om end det var EU og ikke Danmark, som i de seneste år har oplevet en dyb gældskrise.
En enkelt flot væksttal må ikke få statsministeren til at ryste på hånden i forhold til at lancere vækstorienterede reformer.
Dansk økonomis aktuelle tilstand understreger netop, at der er behov for både at skabe plads til vækst i økonomien og plads til vækst på arbejdsmarkedet.
Her er de tre hovedargumenter for at statsministeren skal holde fast i konklusionerne fra det økonomiske topmøde på Marienborg:
1. Arbejdsmarkedet strammer til
Paradokset i dansk økonomi er, at væksten stagnerer samtidig med, at der solid fremgang på arbejdsmarkedet. Økonomerne har stadig svært ved at forklare paradokset, som enten afspejler, at produktiviteten falder som en sten eller at der er noget galt med væksttallene.
Foreløbig er den mest nærliggende konklusion, at det er produktiviteten, den er gal med. Derfor er der i dag risiko for, at der hurtigt melder sig flaskehalse og stigende lønpres, som kan undergrave det spinkle opsving.
Risikoen for flaskehalse betyder, at der er brug for at få flest mulig hænder ud på arbejdsmarkedet og at få gang i de private investeringer, så produktiviteten kan blive løftet.
2. Danmark har et produktivitetsproblem
Uanset om de økonomiske vismænd i deres nye rapport i dag kan berette, at aldersforskydninger og en stor tilgang til uddannelse blandt unge har bidraget til at sænke væksten i Danmark mere end i andre lande, rokker vismandsrapporten ikke ved, at Danmark står i vækstkrise.
Vismændene anslår, at aldersforskydninger har kappet 0,4 pct. af den årlige vækst. Vismændene konkluderer imidlertid samtidig, at der stadig er behov for forstå, hvorfor "den reale danske BNP-vækst har været lav i forhold til mange andre lande, også efter at der er korrigeret for aldersforskydninger".
Vismændene finder altså nogle formildende omstændigheder ved vækstkrisen, men konkluderer på ingen måde, at Danmarks problem med at løfte produktiviteten er løst.
Produktiviteten er et mål for, hvor effektivt vi udnytter mennesker og maskiner. På lang sigt er det væksten i produktiviteten, som bestemmer, hvor meget lønningerne kan stige. Den pointe er desværre lidt overset.
3. Global usikkerhed kræver reformer
Det tredje argument for at fastholde fokus på vækstorienterede reformer er udsigterne den globale økonomi.
Ved årets start udløse uro på de kinesiske aktiemarkeder bekymring for den globale vækst og forude lurer den britiske afstemning for eller imod Brexit 23. juni.
Hvis det danske forbrug udvikler sig 0,5 pct. svagere end forventet, vil det ifølge vismændene øge ledigheden med 10.000 personer, og dermed forlænge vækstkrisen i dansk økonomi.
De kommende år handler om at gøre dansk økonomi i stand til at fastholde indenlandsk drevet vækst og udnytte den vækst, som måtte være i den globale økonomi.
Den internationale konkurrence om at få andel i den knappe vækst bliver knivskarp. Det skal vi vænne os til.
Tirsdag morgen - blot timer før vismændenes halvårlige pressemøde - offentliggjorde Danmarks Statistik de seneste tal for væksten i dansk økonomi i årets første tre måneder.
Alt var på forhånd lagt til rette til en ny vækstskuffelse, hvor Finansministeriet og vismændene måtte se deres dugfriske prognoser blive kasseret, mens blækket stadig er vådt. I stedet blev vækstprognoserne reddet i sidste øjeblik.
Dansk økonomi viser overraskende styrke i starten af 2016 og trodser økonomernes frygt for minusvækst ved at vokse med 0,5 pct. i 1. kvartal 2015.
En vækst på 0,5 pct. mellem fjerde kvartal sidste år og første kvartal i år er solid. Især når der kan observeres fremgang i privatforbruget, eksporten, investeringerne og det offentlige forbrug.
Den pæne og overraskende vækst i starten af 2016 kan heller ikke begraves i obskure lagerforskydninger eller en enkelt enestående faktor.
Og derfor er der nu god grund til at tro, at regeringens og vismændenes nye skøn for væksten i 2016 på godt 1 pct. bliver indfriet. Så langt så godt.
Træerne vokser ikke ind i himlen
De flotte væksttal ændrer grundlæggede ikke ved stilstanden i dansk økonomi. En vækst på 1,1 pct. i 2016 betyder, at dansk økonomi i år vil realisere det tiende år i træk med lavvækst – altså en vækst på under 2 pct.
Det tabte økonomiske årti er stadig den nedslående realitet.
Danmarks Statistik hamrer selv pointen hjem, når de i deres pressemeddelelse bringer en graf over væksten i Danmark i forhold til USA og EU.
Væksten i Danmark har siden udgangen af 2012 udviklet sig svagere end både i USA og EU, om end det var EU og ikke Danmark, som i de seneste år har oplevet en dyb gældskrise.
En enkelt flot væksttal må ikke få statsministeren til at ryste på hånden i forhold til at lancere vækstorienterede reformer.
Dansk økonomis aktuelle tilstand understreger netop, at der er behov for både at skabe plads til vækst i økonomien og plads til vækst på arbejdsmarkedet.
Her er de tre hovedargumenter for at statsministeren skal holde fast i konklusionerne fra det økonomiske topmøde på Marienborg:
1. Arbejdsmarkedet strammer til
Paradokset i dansk økonomi er, at væksten stagnerer samtidig med, at der solid fremgang på arbejdsmarkedet. Økonomerne har stadig svært ved at forklare paradokset, som enten afspejler, at produktiviteten falder som en sten eller at der er noget galt med væksttallene.
Foreløbig er den mest nærliggende konklusion, at det er produktiviteten, den er gal med. Derfor er der i dag risiko for, at der hurtigt melder sig flaskehalse og stigende lønpres, som kan undergrave det spinkle opsving.
Risikoen for flaskehalse betyder, at der er brug for at få flest mulig hænder ud på arbejdsmarkedet og at få gang i de private investeringer, så produktiviteten kan blive løftet.
2. Danmark har et produktivitetsproblem
Uanset om de økonomiske vismænd i deres nye rapport i dag kan berette, at aldersforskydninger og en stor tilgang til uddannelse blandt unge har bidraget til at sænke væksten i Danmark mere end i andre lande, rokker vismandsrapporten ikke ved, at Danmark står i vækstkrise.
Vismændene anslår, at aldersforskydninger har kappet 0,4 pct. af den årlige vækst. Vismændene konkluderer imidlertid samtidig, at der stadig er behov for forstå, hvorfor "den reale danske BNP-vækst har været lav i forhold til mange andre lande, også efter at der er korrigeret for aldersforskydninger".
Vismændene finder altså nogle formildende omstændigheder ved vækstkrisen, men konkluderer på ingen måde, at Danmarks problem med at løfte produktiviteten er løst.
Produktiviteten er et mål for, hvor effektivt vi udnytter mennesker og maskiner. På lang sigt er det væksten i produktiviteten, som bestemmer, hvor meget lønningerne kan stige. Den pointe er desværre lidt overset.
3. Global usikkerhed kræver reformer
Det tredje argument for at fastholde fokus på vækstorienterede reformer er udsigterne den globale økonomi.
Ved årets start udløse uro på de kinesiske aktiemarkeder bekymring for den globale vækst og forude lurer den britiske afstemning for eller imod Brexit 23. juni.
Hvis det danske forbrug udvikler sig 0,5 pct. svagere end forventet, vil det ifølge vismændene øge ledigheden med 10.000 personer, og dermed forlænge vækstkrisen i dansk økonomi.
De kommende år handler om at gøre dansk økonomi i stand til at fastholde indenlandsk drevet vækst og udnytte den vækst, som måtte være i den globale økonomi.
Den internationale konkurrence om at få andel i den knappe vækst bliver knivskarp. Det skal vi vænne os til.
