ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Vismænd i Hjorts fodspor: Væksten lander på 1,1 pct

Den danske samfundskage vil vokse med 1,1 pct. i år.

Det vurderer de tre økonomiske vismænd, der netop har sendt den halvårlige vismandsrapport på gaden.

Politik
Dansk økonomi overrasker med høj vækst i første kvartal
Dermed ser vismændene nøjagtigtigt samme vækst i krystalkuglen som økonomerne i Finansministeriet, for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede også et skøn på 1,1 pct. i vækst, da han fremlagde Økonomisk Redegørelse fredag.

Vismændenes optimisme fortsætter langt dog ind i 2017 og 2018, hvor vismændene tror på en vækst på henholdsvis 2 og 2,3 pct. om året - iøvrigt som nogle af de eneste i det danske prognosekorps.

Men optimismen for i år har nu fået noget ekstra tyngde af de nye nationalregnskabstal, der blev offentliggjort fra Danmarks Statistik for tre timer siden.

Politik
"Rygterne om dansk økonomis død var stærkt overdrevne"
Der har været en vækst i dansk økonomi på 0,5 pct. i første kvartal, og det er langt mere, end de fleste økonomer havde regner med - og også mere, end de øvrige nøgletal har antydet undervejs.

Men hvis vismændene og regeringen skal i mål med deres skøn, så kræver det, at økonomien bliver ved med at vokse med 0,4-0,5 pct. hvert eneste kvartal resten af året, og det er bestemt ikke lige til højrepoten, vurderer storbanker som Danske Bank og Handelsbanken.

Vismændene hæfter sig især ved, at der er kommet gang i privatforbruget efter mange års tendens til at spare op.

Politik
Verden ifølge Hjort: Sådan ser finansministeren på dansk økonomi
"Sammen med stigende beskæftigelse, reallønsfremgang som følge af en meget lav inflation og et fortsat lavt renteniveau bidrager dette til en forventning om fortsat stigende forbrug og dermed til fremgang i den samlede efterspørgsel og produktion," skriver de økonomiske vismænd i maj-rapporten.

De anerkender dog, at når væksten har været svag, samtidig med at mange har fundet job – omkring 80.000 personer siden bunden i 2012 – så betyder det også, at produktiviteten stadig snegler sig afsted i nødsporet.

Produktiviteten har stået bomstille over de seneste fem år, og siden midten af 1990'erne er det kun Italien og Spanien, der har haft en ringere udvikling i produktiviteten.

Politik
Lønfest i erhvervslivet - er der tømmermænd på vej?
Vismændene tror også på, at beskæftigelsen stiger med 36.000 personer i år, og at inflationen holder sig i et plus på 0,6 pct.

Timelønningerne kommer til at stige med omkring 2 pct. i år, så der er rigeligt med reallønsfremgang til danskerne.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis