“Jeg håber, at vi kommer op på 10 pct. af vores normale salg her hen over sommeren. Lige nu er min omsætning ikke høj nok til, at jeg både kan betale løn og betale faste omkostninger. Mister jeg den her kompensation for faste udgifter, så må jeg lade mine medarbejdere blive hjemme og så selv arbejde de ekstra timer.”
Charlotte Bennekov, ejer og direktør i Fadølsforsyningen Nordsjælland, er hårdt ramt af coronakrisen, hvor festivaler, kræmmermarkeder, havnefester og sankthansarrangementer er aflyst på stribe. Lige nu er der kun studenterfester og bryllupper tilbage.
Men 8. juli – altså om kun tre uger – forsvinder regeringens på papiret dyreste støtteordning med kompensation for virksomhedernes faste omkostninger. Den bliver i regeringens nye sommerpakke erstattet af en ny langt mindre ordning, der luger ud i de virksomheder, der kan få kompensation.
For Charlotte Bennekov er der 50.000 kr. på højkant pr. måned, og lige nu aner hun ikke, hvor hun står i forhold til de indsnævrede kriterier, der blandt andet ser ud til kun at omfatte coronaaflysninger af meget store arrangementer med over 500 personer.
mia. kr. vurderede Erhvervsministeriet skulle udbetales i ordningen for faste omkostninger
“Usikkerheden er ikke sjov at arbejde med, og det er ikke særligt heldigt, at vi ikke ved, hvor vi står,” siger Charlotte Bennekov.
Det er Jakob Brandt, vicedirektør i brancheorganisationen SMV Danmark, helt enig i.
“Det er faktisk et kæmpe problem, at virksomhederne ikke kan få klarhed
Jakob Brandt, vicedirektør, SMV Danmark
“Det er faktisk et kæmpe problem, at virksomhederne ikke kan få klarhed over, hvordan de er stillet. Det, der ligger på nuværende tidspunkt, giver flere spørgsmål end svar,” siger Jakob Brandt. Han efterlyser et aktstykke, der lynhurtigt skaber en afgrænsning.
Der er afsat 65 mia. kr. til ordningen for faste omkostninger, men ifølge et notat fra Erhvervsministeriet, Børsen er i besiddelse af, var der indtil videre kun udbetalt 1,5 mia. kr. 10. juni. I den nye ordning, der kun omfatter halvt så lang en periode og langt færre virksomheder, er der alligevel afsat hele 2,4 mia. kr.
Men det er mærkeligt at lave en helt ny, stram og kompliceret ordning nu, hvor man risikerer at tabe både virksomheder og job, i stedet for at forlænge den nuværende et par måneder, vurderer Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.
“Vi synes, det er for hurtigt. Alle pakkerne skulle løbe indtil slutningen af august, ligesom med lønkompensationen,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Også Dansk Industri undrer sig over, at man vil lave en helt ny ordning nu.
“Vi synes, det er et meget brat stop, også for brat et stop,” siger Kent Damsgaard, direktør i DI. Han tilføjer:
“Hvis tallene står til troende, er det jo en billig sikkerhed at give virksomhederne,” siger han.
Formanden for regeringens ekspertgruppe for udfasning af hjælpepakker, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, konstaterer, at politikerne har lyttet til gruppens anbefalinger.
“Det flugter meget godt med det, vi foreslog – at der var nogle særlige områder, der fortsat var ramt, og det derfor gav mening at opretholde en støttemulighed for dem. Men på et lavere niveau, fordi de har haft tid til at omstille sig. Og det er det, der ligger i aftalen,” siger han.
Charlotte Bennekov konstaterer, at der kun er ét sted at spare, hvis hun ikke fortsat kan hente kompensation for de faste udgifter.
“Så kan jeg i princippet fyre mine medarbejdere. Det er det, der er,” siger hun.
Det lykkedes ikke mandag at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).
